';
side-area-logo
Erhvervsstyrelsen gør det nemmere at registrere selskaber og erhvervsdrivende fonde
Erhvervsstyrelsen gør det nemmere at registrere selskaber og erhvervsdrivende fonde

Den 11. marts 2015 åbner Erhvervsstyrelsen en ny digital selvbetjeningsløsning, som gør det lettere at indberette til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at det i den nye løsning f.eks. vil være muligt at anmelde start af alle virksomhedsformer. Det vil også være muligt at lave omdannelser, statusskift og andre ændringer, som ikke kan lade sig gøre i de nuværende selvbetjeningsløsninger. Deseuden medfører løsningen f.eks., at personer, der registreres ind i virksomhedsledelser, fremover vil blive adviseret via Digital Post.

I forbindelse med lanceringen er Erhvervsstyrelsen nødt til at lukke den eksisterende Webreg-løsning, herunder Virk-data, fra fredag den 6. marts kl. 15 til mandag d. 9. marts kl. 9.00. Den nye selskabsregistreringsløsning går herefter i luften den 11. marts 2015.

Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på, at der kan forekomme længere sagsbehandlingstider såvel som ustabile it-systemer i indkøringsperioden. Når løsningen åbner den 11. marts, vil Erhvervsstyrelsen dog informere grundigt om det nye system, ligesom der vil være hjælp og vejledning at hente bl.a. på Virk.

Klik her for at læse mere.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone