';
side-area-logo
Lovændring har skærpet kravene til kaution uden for erhvervsforhold
Lovændring har skærpet kravene til kaution uden for erhvervsforhold

Folketinget vedtog den 18. december 2014 et lovforslag, der pr. 1. januar 2015 gennemførte en række ændringer i den finansielle lovgivning. Lovforslaget blev bl.a. vedtaget for at styrke forbrugerbeskyttelsesreglerne i forbindelse med finansiel rådgivning, herunder reglerne om kaution uden for erhvervsforhold. De væsentligste ændringer herom vil blive gennemgået nedenfor.

Information ved indgåelse af aftaler om kaution

Der er indsat en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, der præciserer betingelserne for pengeinstitutternes informationspligt overfor kautionisten ved indgåelse af aftaler om kaution udenfor erhvervsforhold. Denne information skal indeholde oplysning om konsekvenserne af at påtage sig en kautionsforpligtelse. Informationen skal således indeholde oplysninger om, hvad kautionsforpligtelsen indebærer samt en beskrivelse af de risici, der er forbundet med dette. Vurderingen af disse risici skal blandt andet ske ud fra oplysninger om debitors økonomiske forhold.

Hvis informationskravene tilsidesættes, kan det medføre, at et penge-eller realkreditinstitut mister sine rettigheder ved et kautionsløfte. Kravet om at oplyse indhold af forpligtelsen gør det nemt for kautionisten at vurdere, hvorvidt de har fået tilstrækkelige oplysninger om hvilke risici, der er forbundet med kautionsforpligtelsen, og dermed om informationspligten er blevet tilsidesat.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på tredjemandspant uden for erhvervsforhold samt på realkreditinstitutter.

Kaution, der står i misforhold til kautionistens økonomi

Inden den nye ændring blev vedtaget, har det været en del af god skik bekendtgørelsen, at en kautionsforpligtelse ikke må stå i misforhold til kautionistens økonomi. I dommen U.2010.162H nedsatte Højesteret en kautionsforpligtelse på grund af manglende udsigt til, at to forældre kunne komme i nærheden af at opfylde en kautionsforpligtelse på et givent beløb for deres søn. Højesteret tilsidesatte bestemmelsen i henhold til aftalelovens § 36, da det ville være urimeligt at gøre kautionsforpligtelsen fuldt ud gældende.

Ved at reglerne er blevet flyttet fra god skik bekendtgørelsen til lov om finansiel virksomhed, er der skabt mere klarhed over området. Med den nye regel, tilsidesættes en kautionsforpligtelsen helt eller delvis, hvis den står i misforhold til kautionens forpligtelse.

Ved vurderingen af misforholdet foretages der en vurdering af kautionistens formue og betalingsevne på tidspunktet for indgåelse af forpligtelsen. Dog kan større indtægter eller forventninger om indtægtsstigninger føre til, at fremtidige indtægter og indtægtsforventninger indgår i vurderingen.

Formkrav til kautionsaftaler

Hidtil har det været et krav, at kautionsaftaler skulle være skriftlige. Med lovændringen er det nu muligt, både at udfærdige kautionsaftaler på papir eller andet varigt medium. Kautionsaftaler kan således indgås elektronisk, hvilket sætter forbrugeren i stand til at lagre oplysninger.

Tredjemandspant og realkreditinstitutter

Indtil ændringerne blev vedtaget, indeholdt § 48 i lov om finansiel virksomhed en række forbrugerbeskyttende bestemmelser, som fandt anvendelse på kaution uden for erhvervsforhold. Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter fandt, at privat tredjemandspant, dvs. uden for erhverv, i høj grad minder om privat kaution. I begge tilfælde opnår en fordringshaver sikkerhed for en fordring via tredjemand. Sikkerheden er dog forskellig, da kautionisten hæfter personligt, mens tredjemandspantsætter hæfter med den stillede pant.

Med udvidelsen omfatter § 48 ligeledes privat tredjemandspant. Endvidere gælder reglen nu også for realkreditinstitutterne, da en kautionist i udgangspunktet har behov for samme beskyttelse, om der kautioneres for et lån i et penge- eller et realkreditinstitut. Dog er realkreditlån ikke omfattet af bestemmelsens del om tidsbegrænsning, som fastsætter, at kautionsforpligtelsen bortfalder efter 10 år. Dette skyldes at lån ydet af realkreditinstitutter sædvanligvis har en løbetid på 30 år.

Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik reglerne

Før den nye ændring fandtes der ikke en udtrykkelig bestemmelse, der fastslog, at finansielle virksomheders handlinger i strid med regler om god skik for finansielle virksomheder eller reglerne om investorbeskyttelse kunne inddrages i vurderingen af, om en virksomhed pådrog sig erstatningsansvar.

Tidligere praksis fra Pengeinstitutankenævnet har derfor ikke vist et klart og entydigt mønster i, under hvilke omstændigheder og i hvilke sagstyper reglerne om god skik blev tillagt betydning, og i så fald, hvilken betydning de skulle tillægges. Højesteret udtalte imidlertid i U.2013.182H, i en sag om en formueplejeaftale, at tilsidesættelse af offentligretlige forskrifter vil kunne tillægges betydning i erstatningsretlig sammenhæng.

Spørgsmålet er med lovændringen endeligt afklaret, da det af lov om finansiel virksomhed nu fremgår, at handlinger i strid med regler om god skik for finansielle virksomheder pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. For at der kan indtræde erstatningsansvar, skal den finansielle virksomhed have optrådt uagtsomt, kunden skal have lidt et tab, der skal være årsagssammenhæng, tabet skal være adækvat og den skadelidte skal ikke have udvist egenskyld.

For spørgsmål og yderligere information kontakt venligst advokat Anders Hoffmann.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone