';
side-area-logo
Afskedigelse af mor til handicappet barn var usaglig
Afskedigelse af mor til handicappet barn var usaglig

Den 26. februar 2015 afsagde Østre Landsret dom i en sag om handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven.

En kommune havde afskediget en dagplejer, som var på orlov med henblik på pasning af sin søn med Aspergers syndrom.

Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt sønnen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og om opsigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af sønnens handicap.

Handicapbegrebet

Både ved Ligebehandlingsnævnet og i byretten blev medarbejderens krav på godtgørelse afvist under henvisning til, at Aspergers syndrom ikke udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Efter Ring & Werge-sagerne og Karsten Kaltoft sagen, har EU-domstolen imidlertid fastslagt en definition på handicap-begrebet, som “en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed”.

I modsætning til de tidligere instanser, lagde landsretten uden videre til grund, at sønnens Aspergers syndrom udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Forskelsbehandling ved afskedigelse

Landsretten henviste i sin afgørelse til Coleman-sagen, hvor EU-Domstolen konkluderede, at det er udtryk for forskelsbehandling at behandle en ansat ringere end andre ansatte, hvis dette skyldes, at medarbejderen har et handicappet barn, og at medarbejderen yder hovedparten af barnets pleje.

Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at antage, at kommunens afskedigelse af dagplejeren udgjorde direkte forskelsbehandling.

En tilsyneladende neutral begrundelse, som stiller personer med handicap ringere en andre personer, kan imidlertid udgøre indirekte forskelsbehandling, hvis ikke betingelsen i afskedigelsesgrundlaget kan begrundes objektivt i et sagligt formål, og midlerne til at opnå formålet er hensigtsmæssige og nødvendige.

I den konkrete sag havde kommunen afskediget dagplejeren som led i nednormering af arbejdspladsen. Der var en tydelig årsagssammenhæng mellem opsigelsen og det fravær, som pasningen af sønnen havde medført, og herved havde medarbejderen påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet ulovlig forskelsbehandling.

Det påhvilede herefter kommunen at bevise, at afskedigelsen ikke stred med ligebehandlingsprincippet. Kommunen påberåbte sig i den forbindelse, at nednormeringen skulle medføre mindst mulige miljøskift for dagplejebørnene ved udskiftning af dagplejere.

Landsretten fandt ikke, at kommunen havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af netop den pågældende medarbejder havde været nødvendig i forskelsbehandlingslovens forstand, idet børnene på dagplejeområdet undertiden, i tilfælde af sygdom og andet fravær blandt dagplejerne, både midlertidigt og permanent må flyttes til andre dagplejere.

Landsretten kom således frem til, at kommunens afskedigelse af dagplejeren stred med forskelsbehandlingslovens bestemmelse om indirekte forskelsbehandling, og tilkendte på den baggrund dagplejeren en godtgørelse svarende til 12 måneders løn, i alt kr. 318.885,36.

– 0 –

Skau Reipurth & Partnere bemærker, at handicapbegrebet i dag må anses for et vidt begreb under fortsat udvikling.

Som arbejdsgiver skal man i øvrigt være opmærksom på, at en medarbejders barns handicap kan ”smitte af på” medarbejderen, hvis afskedigelsen begrundes i medarbejderens fravær som følge af pasning af det handicappede barn.

Det kan i den sammenhæng være svært at løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen har været nødvendig, særligt hvis der i begrundelsen for afskedigelsen henvises til, at afskedigelsen har med medarbejderens fravær at gøre.

For spørgsmål og yderligere information, kontakt venligst advokat Frederik Brocks.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone