Indsigt

Skau Reipurth udvider

24.10.18

Skau Reipurth er stolte over at kunne meddele, at advokat Mette Vestergaard Huss indtræder som partner pr. 1. november 2018. Mette skal være med til at styrke firmaets kompetencer inden for immaterialret, IT-ret og persondataret.

Mette Vestergaard Huss har en stærk juridisk baggrund inden for IT- og immaterielle rettigheder, herunder komplekse kontraktforhold, udviklingsaftaler, overdragelser og kommercielle løsninger. Hun har tillige stor erfaring med internationale sager og transaktioner. Hendes rådgivning omfatter alle typer af kommercielle aftaler, overdragelsesdispositioner, beskyttelse og håndhævelse af rettigheder samt generel konflikthåndtering. Mettes fokus er desuden på compliancerådgivning inden for det persondataretlige område, og hun benyttes i dag som fast persondatarådgiver i en række danske virksomheder samt i flere internationale koncerner.

Mette Vestergaard Huss har gennem tidligere rådgivningsopgaver skabt en tæt berøringsflade med andre nordiske advokatkontorer og tager ofte del i nordiske og europæiske teams, som leverer rådgivning på tværs af landegrænser.

Derudover er Mette udpeget til retsmedlem i Landsskatteretten samt ansat som ekstern lektor på CBS, hvor hun underviser i immaterialret og markedsføringsret samt bistår med specialevejledning.

Kontakt

Mette Vestergaard Huss

Mette Vestergaard Huss

Advokat (L), partner