';
side-area-logo
Selskabs- og ansættelsesret – Ændring af aktieoptionsloven
Selskabs- og ansættelsesret – Ændring af aktieoptionsloven

Udvidelse af aftalefriheden ved brug af aktieoptionsordninger (og warrants) i ansættelsesforhold.

Øget aftalefrihed til at indgå medarbejderaktieprogrammer i ansættelsesforhold

Den 12. november 2017 vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en erhvervs- og iværksætterpakke, der bestod af en række initiativer, herunder et ønske om at liberalisere aftalefriheden ved aktieoptionsprogrammer i ansættelsesforhold.

På baggrund heraf har Beskæftigelsesministeriet den 3. juli 2018 sendt et lovforslag i høring, der har til formål at realisere initiativet.

Ved en aktieoption forstås en ret, men ikke en pligt, til at købe en kapitalandel, der allerede eksisterer, i et selskab. Ved en warrant forstås en ret, men ikke en pligt, til på et senere tidspunkt at tegne kapitalandele i et selskab til en på forhånd fastsat kurs.

Aftaler om aktieoptioner og warrants i ansættelsesforhold reguleres i aktieoptionsloven (Lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier mv. i ansættelsesforhold).

De gældende regler

Arbejdsgivers og lønmodtagers aftalefrihed til at indgå aftale om aktieoptioner og/eller warrants er i dag underlagt visse begrænsninger for, hvad der gyldigt kan aftales vedrørende lønmodtagerens mulighed for at udnytte en aktieoption eller warrant i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør.

I henhold til den gældende aktieoptionslov bevarer lønmodtageren retten til at udnytte tildelte warrants/aktieoptioner, når ansættelsesforholdet bringes til ophør ved arbejdsgiverens opsigelse af lønmodtageren, når dette ikke skyldes lønmodtagerens forhold, og når lønmodtageren opsiger ansættelsesforholdet som følge af arbejdsgiverens misligholdelse af ansættelsesforholdet. I disse situationer karakteriseres lønmodtageren som en ”good leaver”.

Såfremt ansættelsesforholdet bringes til ophør ved lønmodtagerens egen opsigelse og ved arbejdsgiverens opsigelse eller bortvisning som følge af lønmodtagerens misligholdelse af ansættelsesforholdet, bortfalder lønmodtagerens ret til at udnytte tildelte warrants/aktieoptioner, medmindre andet er aftalt. Her karakteriseres lønmodtageren som en ”bad leaver”.

Er lønmodtageren en good leaver, vil lønmodtageren desuden have ret til en i forhold til lønmodtagerens ansættelsestid i regnskabsåret forholdsmæssig andel af de tildelinger, som lønmodtageren ville have haft ret til, hvis lønmodtageren havde været ansat ved regnskabsårets afslutning eller på tildelingstidspunktet.

Hvad indebærer ændringen?

Lovforslaget indebærer en liberalisering af reglerne i aktieoptionsloven, således at der gives mulighed for, at medarbejderaktieprogrammer kan etableres uden de begrænsninger, der gælder i dag.

Det vil således fremover kunne aftales, at arbejdsgiveren ved lønmodtagerens fratræden kan tilbagekøbe aktier, erhvervet i henhold til en warrant- eller aktieoptionsaftale, til markedspris.

Lovforslaget giver ikke mulighed for en aftale, hvorefter arbejdsgiveren ved lønmodtagerens fratræden kan tilbagekøbe aktier under markedsprisen eller til et på forhånd fastsat beløb.

Det vil efter lovforslagets vedtagelse fortsat være muligt at indgå aftaler med samme indhold som efter den gældende aktieoptionslov. Dette skal blot aftales særskilt mellem parterne.

Aftaler eller ordninger, der er indgået eller etableret under den gældende aktieoptionslov, vil fortsat være gældende, indtil de eventuelt ændres.

En fordel for start-ups og andre vækstvirksomheder

Warrants ses ofte anvendt som led i incitamentsprogrammer, hvorefter medarbejderen på nærmere bestemte vilkår kan tegne aktier i selskabet, hvori denne er ansat.

Sådanne programmer er egnede til at motivere og knytte vigtige medarbejdere til selskabet, da udsigten til at blive medejer, og dermed få større del i værdiskabelsen, skaber et langsigtet incitament for medarbejderen, hvis gevinst er forskellen mellem kursen på tildelings- og udnyttelsestidspunktet.

Warrants kan derfor være en attraktiv måde at rekruttere og fastholde vigtige medarbejdere i start-ups eller andre virksomheder, der er i en vækstfase, hvor selskabet ikke kan tilbyde samme lønniveau som større selskaber.

Fleksibiliteten for selskabet bevares, da det kan aftales, at selskabet ved medarbejderens fratræden, uanset årsagen hertil, kan tilbagekøbe aktierne til markedspris.

Derudover medfører bortskaffelsen af good leaver/bad leaver reguleringen, at virksomheder fremover generelt i højere grad skal tage stilling til fratrædelsessituationen allerede ved udformningen af medarbejderaktieprogrammet.

Hvis lovforslaget vedtages, forventes loven at træde i kraft den 1. januar 2019 og vil finde anvendelse på aftaler, der indgås efter denne dato.

Læs nyheden om ændring af aktieoptionsloven som pdf her.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone