';
side-area-logo
Skau Reipurth & Partnere søger stud.jur./Legal Intern
Skau Reipurth & Partnere søger stud.jur./Legal Intern

Vi søger en stud.jur./Legal Intern med tiltrædelse snarest.

Hos Skau Reipurth & Partnere lægger vi stor vægt på fagligheden, og vi har et ønske om at være med til at gøre vores Legal Interns til de allerbedste fuldmægtigkandidater. Vi fokuserer meget på at sætte tid af til oplæring og udvikling af vores medarbejdere, og vi anser sparring som en essentiel del af hverdagen på et advokatkontor. Vores studerende er en vigtig del af vores team, og med vores åben-dør-politik og uformelle omgangstone er det altid muligt at få feedback fra og/eller sparre med husets øvrige jurister.

Stillingen er et uddannelsesforløb, således at sværhedsgraden på opgaverne øges over tid, og vores studerende tilegner sig løbende egenskaber og viden, der leder til fuldmægtigarbejde. Vi har høje forventninger til vores studerende og tildeler dem gerne ansvar og selvstændigt arbejde. Som stud.jur./Legal Intern kommer du til at prøve kræfter med opgaver som:

  • selvstændig sagsbehandling af juridiske opgaver
  • udarbejdelse af udkast til stævninger
  • juridisk litteratursøgning
  • inkasso sagsbehandling
  • møde i fogedretten
  • udarbejdelse af notater
  • udarbejdelse af nyhedsbreve

Din profil

Du er som minimum i gang med dit 2. år på studiet. Du må gerne have erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav. Du er ambitiøs, initiativrig og løsningsorienteret. Du er tillige imødekommende og går til alle opgaver med en positiv indstilling. Du skal være indstillet på, at opgaverne kan være meget forskellige og opstå løbende, og du skal derfor kunne udvise stor fleksibilitet.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en 15 timers arbejdsuge, og vores stud.jur./Legal Interns koordinerer internt deres vagtplaner, således at denne passer med studiet. På denne måde er det også muligt at yde en ekstra indsats, hvis behovet opstår. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamensperioder, da din uddannelse også er vigtig for os.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med relevante bilag (cv, eksamenskarakterer og evt. anbefaling), fremsendes pr. e-mail til Ann Bender-Petersen, abp@skaureipurth.com, mærket ”Ansøgning Legal Intern”, eller med almindelig post til Skau Reipurth & Partnere, Amaliegade 37, 1256 København K, att.: Ann Bender-Petersen.

Ansøgningsfristen er den 14. december 2018.

Samtaler forventes gennemført løbende med tiltrædelse snarest muligt, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!
________________________________________________

23. november 2018

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone