Lovforslag om afskaffelse af store bededag er vedtaget

28.02.23

Et flertal i Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der afskaffer store bededag som helligdag og i stedet fastsætter store bededag som en almindelig ekstra arbejdsdag.

Folketinget har den 28. februar 2023 behandlet det omdiskuterede lovforslag om afskaffelse af store bededag som helligdag for tredje og sidste gang. Behandlingen er endt ud i, at Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt De Radikale Venstre nu endegyldigt har stemt for afskaffelsen, og lovforslaget har dermed opnået flertal i Folketinget.

Vedtagelsen af lovforslaget – der træder i kraft den 1. januar 2024 – indebærer, at store bededag fra næste år vil være en almindelig ekstra arbejdsdag, og at løn- og arbejdsvilkår, som gælder på de øvrige almindelige arbejdsdage, også vil finde anvendelse på store bededag. Bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage fastsat i ansættelseskontrakter, kollektive overenskomster, personalepolitikker m.m. finder fra år 2024 derfor ikke længere anvendelse på store bededag.

Lønmodtagere skal kompenseres for den ekstra arbejdsdag
Lovforslaget indfører, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som følge af afskaffelsen af helligdagen, får et løntillæg for den ekstra arbejdsdag. Lønmodtagere, der får fast månedsløn, modtager et løntillæg svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 % af årslønnen. Timelønnede lønmodtagere modtager ved arbejde på store bededag den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag, plus eventuelt tillæg for overarbejde.

Baggrunden for lovforslaget
Afskaffelsen af store bededag kommer i kølvandet på den nye regerings regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark”, der blev præsenteret den 14. december 2022. Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen ville afskaffe en helligdag med henblik på at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.