Forslag til lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår er netop fremsat

30.03.23

Det længe ventede forslag til en ny lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår er nu endelig fremsat af beskæftigelsesministeren. Et lignende lovforslag blev sidste år fremsat og sendt i høring, men lovens vedtagelse gik i stå med folketingsvalget i november 2022. Et næsten identisk lovforslag er derfor nu fremsat på ny.

Lovforslaget skal implementere EU-direktiv
Det fremsatte lovforslag om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår implementerer direktiv 2019/1152 af 20. juni 2019 (arbejdsvilkårsdirektivet), som har til formål at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse.

Direktivet skulle oprindeligt have været implementeret i dansk lov senest den 1. august 2022, men implementeringen er flere gange blevet udskudt af beskæftigelsesministeriet, først til den 1. januar 2023 og senest til den 1. juli 2023. Af samme grund foreslår lovforslaget, at den nye lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår skal træde i kraft den 1. juli 2023.

Lovforslaget i korte træk
Lovforslaget vil medføre, at den nuværende ansættelsesbevislov ophæves. Lovforslaget medfører, at arbejdsgivers pligt til at oplyse om ansættelsesvilkårene udvides, ligesom lovforslaget tilføjer et nyt afsnit om materielle rettigheder.

• Lovens anvendelsesområde udvides
  Loven skal finde anvendelse på alle lønmodtagere med en gennemsnitlig arbejdstid på mere end tre timer ugentligt samt for medarbejdere, hvis arbejdstid ikke er fastsat før ansættelsesforholdets begyndelse.
• Arbejdsgivers oplysningspligt udvides
  Lovforslaget udvider rækken af de oplysninger, som en arbejdsgiver som minimum skal oplyse medarbejdere om i forbindelse med ansættelsen. Lovforslaget ligger blandt andet op til, at arbejdsgivere nu også skal oplyse om eventuelle ordninger for overarbejde, medarbejderes ret til fravær med løn (udover ferie) samt medarbejderes eventuelle ret til betalt uddannelse. Dertil kommer også, at der gælder særlige forpligtelser overfor medarbejdere med arbejdsmønstre, der er helt eller overvejende uforudsigelige.
• Fristen for oplysninger skærpes
  Fristen for hvornår arbejdsgivere senest skal oplyse sine medarbejdere om de væsentligste ansættelsesvilkår er i nogle tilfælde fremrykket. Lovforslaget medfører, at en del af oplysningerne allerede skal gives senest syv kalenderdage efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.
• Materielle ansættelsesvilkår fastsættes
  Som noget helt nyt regulerer lovforslaget visse materielle rettigheder. Blandt andet vil lovforslaget begrænse arbejdsgivers mulighed for at forhindre medarbejdere i at tage bibeskæftigelse, ligesom lovforslaget fastsætter en maksimal længde for prøvetid på seks måneder (for tidsbegrænsende ansættelser må den ikke overstige en fjerdedel af ansættelsestiden). Endvidere medfører lovforslaget, at arbejdsgiver kun kan pålægge medarbejdere, der har et uforudsigeligt arbejdsmønster, at arbejde, hvis arbejdet finder sted indenfor en forudbestemt referencetime og referencedage.

Arbejdsgivere skal fremover være opmærksomme
Hvis lovforslaget vedtages, skal arbejdsgivere fra 1. juli 2023 være opmærksomme på, at deres ansættelsesbeviser fremover skal opfylde de nye krav, som loven angiver.

Lovforslaget kræver derimod ikke, at medarbejdere, der er ansat inden den 1. juli 2023, skal have nyt ansættelsesbevis eller tillæg til eksisterende kontrakter. Kun hvis medarbejderne selv anmoder om at få udleveret de supplerende oplysninger, skal arbejdsgiveren imødekomme dette ønske senest inden 8 uger efter, at anmodningen er fremsat.