Insolvens og Rekonstruktion
Med vores mangeårige erfaring og specialisering kan Skau Reipurth altid tilbyde klienter den bedste kommercielle rådgivning og løsning på insolvensretlige problemstillinger.
Vi bistår særligt finansielle kreditorer med deres nødlidende erhvervsengagementer med henblik på at skabe den bedste og hurtigste løsning for kreditorerne og virksomheden.
Derudover yder vi rådgivning til virksomheder og private personer med økonomiske problemer og virksomheder i tilfælde, hvor kunder, leverandører eller samarbejdspartnere får økonomiske problemer.
Vi bistår både som kurator, rekonstruktør og sædvanlig rådgiver inden for alle de insolvensretlige discipliner.
Vi rådgiver om
- Indgivelse af konkursbegæring og begæring om rekonstruktion, herunder påtager vi os hvervet som såvel kurator som rekonstruktør
- Indtrædelse som kreditorvalgt kurator og rekonstruktør
- Deltagelse i kreditorudvalg på vegne af kreditorer
- Behandling af såvel små som store konkursboer og rekonstruktioner med både nationale og internationale problemstillinger
- Varetagelse af kreditorinteresser generelt
- Anmeldelse af krav, herunder bistand ved fordringsprøvelse af krav
- Sikring og udlevering af særlige rettigheder/aktiver
- Omstødelsessager rejst af konkursboer
- Retssager mod konkursboer
- Rådgivning af nødlidende ejendomsselskaber, herunder kommanditselskaber
- Etablering af gældsordninger, herunder bistand ved forhandlinger med kreditorer samt i forbindelse med ansøgning om gældssanering
- Rådgivning om rekonstruktion, herunder til ejerkreds og ledelse ved betalingsvanskeligheder og i forbindelse med begæring om rekonstruktion
- Etablering og gennemførelse af akkordordninger samt bistand ved tilvejebringelse af individuelle gældsordninger
- Bistand ved gældssaneringer og påtagelse af hverv som skifterettens medhjælper ved samme
- Bistand til tvangsopløsninger og likvidationer, herunder som likvidator