← Indsigt
Ny retspraksis for tinglysningsloven og dødsboskifteloven
30.06.24
Som en del af et større sagskompleks har Østre Landsret blandt andet taget stilling til, om et gældsbrev forbundet med en tinglyst underpanteret var prækluderet i medfør af dødsboskiftelovens § 83, ligesom Vestre Landsret efterfølgende tog stilling til, om en anerkendelsesdom vedrørende ophør og aflysning af underpantet var en retsbeslutning, jf. tinglysningslovens § 11, stk. 2.
Sagen ved Vestre Landsret er netop publiceret i Ugeskrift for Retsvæsen (U.2024.3672).
Tvisterne i korte træk og rettens afgørelser:
Sambehandlede sager ved Østre Landsret
De to sambehandlede sager vedrørte overordnet, om et pengekrav samt to tinglyste panterettigheder i fast ejendom var ophørt og bortfaldet.
Den ene sag vedrørte blandt andet dødsboskiftelovens § 83, herunder om Y ApS skulle anerkende, at et påstået pengekrav i henhold til et gældsbrev af 9. februar 2013 udstedt af X til Z ApS – og efterfølgende overdraget fra Z ApS via flere selskaber til Y ApS – var prækluderet/bortfaldet i medfør af dødsboskiftelovens regler. På tidspunktet for indgåelsen af gældsbrevet havde Z ApS tinglyst underpant i ejerpantebrev stort 500.000 kr. i Xs faste ejendom. Gældsbrevet var således forbundet med en underpanteret i et digitalt ejerpantebrev.
X afgik ved døden i oktober 2016. Der blev indrykket proklama i Statstidende i februar 2017, og der blev fastsat en frist på 8 uger til anmeldelse af krav i dødsboet. Det var under sagen ubestridt, at der ikke var sket anmeldelse af krav i henhold til gældsbrevet inden for 8-ugers fristen. Det var desuden ubestridt, at der ikke var foretaget en anmeldelse i boet efter X.
Efter udløb af anmeldelsesfristen anmodede bobestyrer Z ApS om at foranledige, at underpantet snarest muligt blev afnoteret i tingbogen. Dette skete ikke. Den 11. april 2018 blev der i stedet tinglyst frempantsætning af underpantet til Y ApS som kreditor, der herefter rettede kravet iht. gældsbrevet mod X’ ægtefælle under samtidig henvisning til det tinglyste underpant, idet X’ ægtefælle nu var adkomsthaver til ejendommen, hvori der var tinglyst underpant.
Skau Reipurth repræsenterede X’ ægtefælle i den efterfølgende retssag og gjorde gældende, at det påståede pengekrav i henhold til gældsbrevet blev prækluderet og bortfaldt 8 uger efter indrykningen af proklama i medfør af dødsboskiftelovens § 83, stk. 1. Endvidere blev det gjort gældende, at en uanmeldt personlig fordring iht. et gældsbrev, der er forbundet med en underpanteret, prækluderes, og at undtagelsen til præklusion, jf. dødsboskiftelovens § 83, stk. 2, nr. 2, derfor ikke fandt anvendelse.
Som følge af påstanden om præklusion nedlagde X’ ægtefælle også påstand om, at Y ApS skulle anerkende, at underpantet stort 500.000 kr. i ejerpantebrevet stort 500.000 i en ejendom, var ophørt og derfor skulle udslettes af tingbogen.
Heroverfor gjorde Y ApS’ advokat blandt andet gældende, at gældsbrevet kunne betragtes som værende undtaget for præklusion i medfør af dødsboskiftelovens § 83 stk. 1, nr. 2, og at kravet var sikret ved ”pant eller på anden måde”, samt at der ikke fandtes tidligere afgørelser om denne problemstilling efter den 8. september 2009, hvor den elektroniske tinglysningsret blev oprettet, og hvor man i stedet for fysiske ejerpantebreve med håndpantsætningserklæringer og udstedte gældsbreve fik digitale ejerpantebreve med tinglyst underpant.
Retten i Lyngby gav den 2. marts 2021 Skau Reipurths klient medhold i, at en uanmeldt fordring, der er forbundet med panteret, prækluderes, jf. dødsboskiftelovens § 83, stk. 2, nr. 2, og at det tinglyste underpant herefter skulle aflyses. Østre Landsret stadfæstede den 8. juli 2022 byrettens afgørelse.
Sagen ved Vestre Landsret
Sagen ved Vestre Landsret vedrørte tinglysningslovens § 11, stk. 2, og udsprang efterfølgende af afgørelserne af de ovennævnte sambehandlede sager, der blev afsagt af Østre Landsret den 8. juli 2022.
Ifølge Østre Landsrets afgørelser skulle Y ApS tilpligtes at anerkende, at underpantet stort kr. 500.000 i et ejerpantebrev, tinglyst på ejendommen beliggende xxx, ”er ophørt, og derfor skal udslettes af tingbogen” samt at pantebrev stort kr. 800.000, tinglyst på ejendommen beliggende xxx, ”er ophørt og bortfaldet” og ”skal udslettes af tingbogen”.
Y ApS blev således dømt til at anerkende, at hhv. et underpant og et pantebrev var ophørt og skulle udslettes af tingbogen. På baggrund af Østre Landsrets dom anmodede Skau Reipurth på vegne af sin klient den 15. august 2022 om tinglysningsrettens udsletning af hhv. pantebrevet og underpantet med henvisning til tinglysningslovens § 11, stk. 2, 1. pkt., der lyder som følger (egen understregning): ”Til udslettelse af pantebreve eller rettigheder i et ejerpantebrev kræves samtykke fra den ifølge tingbogen berettigede eller bevis for, at retten er ophørt ifølge retsbeslutning”.
Den 18. august 2022 afsagde tinglysningsretten to forskellige afgørelser: Pantebrevet på kr. 800.000 blev udslettet af tingbogen uden Y ApS’ samtykke, mens underpantet på kr. 500.000 ikke blev udslettet med begrundelse om Y ApS’ manglende samtykke.
Skau Reipurth kærede på vegne af sin klient den sidstnævnte afgørelse til Vestre Landsret, og gjorde blandt andet gældende, at det ved landsretsdommen var bevist, at underpantet i ejerpantebrevet på 500.000 kr. var ophørt ifølge retsbeslutning, og at underpantet derfor skulle udslettes af tinglysningsretten i medfør af tinglysningslovens § 11, stk. 2, 1. pkt., uden at Y ApS skulle kvittere anmeldelsen om udsletning.
Heroverfor gjorde tinglysningsretten blandt andet gældende, at ”retssagerne er anlagt som anerkendelsessøgsmål, hvorved en bestående retsuvished og det retlige forhold mellem sagsøger og sagsøgte er søgt afklaret, og der er som udgangspunkt ingen handlepligt for den dømte. Havde kærende ønsket, at den dømte skulle handle, skulle påstanden have været formuleret som en fuldbyrdelsespåstand. Det følger af tinglysningslovens § 11, stk. 2, at udslettelse af pantebreve eller rettigheder i et ejerpantebrev kræver samtykke fra den ifølge tingbogen berettigede. [Y ApS] er ved dommene fra Retten i Lyngby og Østre Landsret dømt til at anerkende, at underpantet er ophørt og derfor skal udslettes af tingbogen, og opfyldes dette ikke, må kærende søge dommene fuldbyrdet via fogedretten eller ved anlæggelse af en ny sag med påstand om fuldbyrdelse. De i tinglysningslovens § 11, stk. 2, omtalte retsbeslutninger relaterer sig til beslutninger truffet af retten om for eksempel mortifikation, eller at en hæftelse er udækket på en tvangsauktion, men ikke til forhold, der vedrører, at en dom om anerkendelse ikke bliver effektueret efter hensigten.”
Skau Reipurth fik på vegne af sin klient medhold i, at tinglysningsrettens afgørelse skulle ophæves, og at sagen skulle hjemvises til Tinglysningsretten til videre behandling. Herefter udslettede tinglysningsretten underpantet af tingbogen.
Vestre Landsret lagde i sin afgørelse blandt andet vægt på følgende: ”Uanset at kærende i forbindelse med behandlingen af sagen ved Retten i Lyngby og Østre Landsret har nedlagt anerkendelsespåstande, finder landsretten efter indholdet af præmisserne i Retten i Lyngbys dom af 2. marts 2021, der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 8. juli 2022, at der foreligger en retsbeslutning om, at underpantet tinglyst den 11. april 2018 er ophørt.”
Supplerende bemærkninger
I forhold til Vestre Landsrets kendelse er det, så vidt Skau Reipurth er bekendt, første gang, at tinglysningslovens § 11, stk. 2, anvendes som i denne sag, og ikke udelukkende i forbindelse med en mortifikationsdom eller lignende. Afgørelsen illustrerer, at afgørelser med tilstrækkeligt klare påstande og præmisser om en panterettigheds ophør og aflysning, kan anvendes som direkte grundlag for at anmode tinglysningsretten om aflysning af en panterettighed – det vil sige uden den ifølge tingbogen berettigedes samtykke eller fogedrettens involvering.
Det understreges med Østre Landsrets afgørelse vedrørende dødsboskiftelovens § 83, at en kreditor, der har en personlig fordring (et pengekrav iht. et gældsbrev) hos en debitor, der er knyttet til et tinglyst underpant, fortaber sit pengekrav, hvis dette ikke anmeldes rettidigt i dødsboet. Det er Skau Reipurth bekendt også første gang, at der tages stilling til dette i retspraksis.
En kreditor iht. et gældsbrev bør således altid løbende holde sig orienteret om debitors status, herunder i Statstidende, og bør være ekstra opmærksom på risikoen for præklusion/bortfald af kravet, selvom pengekravet iht. gældsbrevet er forbundet med et underpant i et ejerpantebrev.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at tage en uforpligtende drøftelse om en lignende problemstilling, er du velkommen til at rette henvendelse til associate partner, advokat Casper Lindholm Dam (csd@skaureipurth.com / +45 50603107), der førte sagerne for byretten og landsretterne.