← Indsigt
Laura Hyang Kroer Madsen konstitueres som landsdommer i Vestre Landsret
04.04.25
Senioradvokat Laura Hyang Kroer Madsen er blevet konstitueret som landsdommer i Vestre Landsret i en tre måneders periode i efteråret 2025.
En konstituering som landsdommer er en midlertidig udnævnelse, der gives til jurister med særlige faglige og personlige kvalifikationer. Det er således en markant anerkendelse af Lauras juridiske niveau og solide erfaring med komplekse tvister.
Laura er tilknyttet Skau Reipurths afdeling for Entreprise- og Udbudsret, hvor hun rådgiver både private og offentlige bygherrer, entreprenører og tekniske rådgivere. Hun bistår blandt andet i voldgiftssager, syn og skøn, forligsforhandlinger og retssager – særligt inden for entrepriseretten.
Christian B. Prophet-Rannow, advokat, partner i Skau Reipurths afdeling for Entreprise- og Udbudsret, udtaler:
Vi er både stolte og glade på Lauras vegne. Det er velfortjent og vidner om Lauras faglighed, gode dømmekraft og store engagement.
Udnævnelsen fremgår af Dommerudnævnelsesrådets offentliggørelse fra marts 2025 og kan tilgås her.