side-area-logo
Legal 500 anbefaler Skau Reipurth & Partnere
Legal 500 anbefaler Skau Reipurth & Partnere

Legal 500 har netop offentliggjort 2019-placeringerne, og vi er stolte af at kunne meddele, at Skau Reipurth & Partnere er anbefalet inden for seks forretningsområder.

Siden 2012 har Skau Reipurth & Partnere opnået international faglig anerkendelse og anbefalinger.

Disse anbefalinger er siden blevet fastholdt og udbygget yderligere i takt med vores løbende vækst og udvidelse af strategiske fokusområder.

Således er vi i år anbefalet inden for seks af vores strategiske fokusområder, ligesom hele 11 af kontorets advokater har opnået en særlig anerkendelse for deres kompetencer og arbejde. I forhold til sidste år er vores kompetencer inden for udbudsretten nu også anerkendt med en selvstændig anbefaling, ligesom 11 af kontorets advokater – mod syv året før – har opnået en anerkendelse.

Vi er stolte af anerkendelsen, som understøtter vores mission om at kombinere den allerhøjeste faglighed med en kompromisløs integritet med afsæt i vores kerneværdier: Faglighed, dedikation og resultater.

Læs mere om optagelsen og de respektive anbefalinger i Legal 500 her.

Legal 500 er et London-baseret firma, der beskæftiger sig med at anbefale advokatfirmaer i det meste af verden. Legal 500 anbefaler advokatfirmaer i over 100 lande og har gjort det i over 20 år. Anbefalingerne foretages på baggrund af interviews med advokatfirmaet og på baggrund af forespørgsler hos klienter.

_______________________________________________

11. april 2019