side-area-logo
Skau Reipurth & Partnere styrker holdet igen
Skau Reipurth & Partnere styrker holdet igen

Advokat Rasmus Schmidt er d.d. tiltrådt som partner, hvor han bliver en del af Skau Reipurth & Partneres team for Corporate Commercial. Her skal han sammen med afdelingens øvrige partnere være med til at udbygge og videreudvikle Skau Reipurth & Partneres allerede markante markedsposition inden for bl.a. litigation og konfliktløsning i generelle erhvervsforhold.

Advokat Peter Skau-Andersen, udtaler:

”Vi er utrolig glade for Rasmus’ tiltræden. Med ham får vi en højt specialiseret partner, der vil styrke vores kompetencer yderligere inden for tvistløsning og førelse af rets- og voldgiftssager. Rasmus bliver således en vigtig del af vores litigation-team, der er specialiseret i løsning af komplekse erhvervstvister.”

Rasmus, som har møderet for Højesteret, har været 12 år hos Kromann Reumert, og han har omfattende erfaring med at føre rets- og voldgiftssager i erhvervsforhold, herunder i tvister vedrørende kommercielle kontrakter, forsikring, erstatning, IP-ret og M&A-transaktioner.

Varmt velkommen til Skau Reipurth & Partnere.

1. oktober 2019