side-area-logo
Skau Reipurth & Partnere vinder principiel sag i Højesteret
Skau Reipurth & Partnere vinder principiel sag i Højesteret

Skau Reipurth & Partnere har den 19. november 2019 vundet en principiel sag i Højesteret, som advokat Thea Præstmark førte for Tandlægeforeningen.

Sagen vedrørte beregning af feriegodtgørelse til en tandplejer, der var delvist provisionslønnet. Højesteret gav medhold i, at feriegodtgørelse af provision skal beregnes med 12,5 % af provisionen i det forudgående optjeningsår. Højesteret fastslog samtidig, at den ansatte ikke kan vælge en anden beregningsmodel.

Herudover vedrørte sagen beregning af provision. I Tandlægeforeningens overenskomst med Regionen var der mulighed for, at Regionen efter nærmere omstændigheder kunne reducere i det tilskud, der blev ydet til tandklinikkens patienter. Regionen havde reduceret tilskuddet med 5,6 %, og spørgsmålet for Højesteret var, om klinikken i givet fald var berettiget til at reducere tandplejerens provision tilsvarende. Højesteret fastslog, at provisionen skulle beregnes på baggrund af det reducerede tilskud.

For yderligere spørgsmål kan advokat Thea Præstmark og advokat Bo Enevold Uhrenfeldt kontaktes.

Læs mere om dommen her.

 

19. november 2019