side-area-logo
Skau Reipurth & Partnere indgår samarbejde med FAIR Danmark
Skau Reipurth & Partnere indgår samarbejde med FAIR Danmark

Skau Reipurth & Partnere har netop doneret it-udstyr til FAIR Danmark – en frivilligt drevet organisation, der samarbejder med virksomheder om at genbruge nuværende og fremtidigt it-udstyr. Hensigten er at fjerne den digitale kløft mellem industri- og udviklingslande ved at udstyre skoler i fattige områder med komplette it-løsninger, der medvirker til at højne udbyttet af undervisningen.

Det lykkedes os i 2019 at samle 20 computere og en del skærme sammen, som vi ikke længere havde i brug. I samarbejde med FAIR Danmark sørgede vi således for, at det brugte it-udstyr fik pustet nyt liv i sig ved at støtte det gode formål.

Skau Reipurth & Partnere og FAIR Danmark indgik i januar 2020 et langsigtet samarbejde, og vi vil således løbende donere it-udstyr, der går til et af verdens fattigste lande, Malawi. Donationer af it-udstyr vil med tiden medvirke til, at eleverne i højere grad får kendskab til informationsteknologien, der er en grundlæggende forudsætning for udviklingen inden for demokrati, uddannelse og sundhed.

 

24. januar 2020