side-area-logo
Skau Reipurth & Partnere søger advokatsekretær med retssagserfaring
Skau Reipurth & Partnere søger advokatsekretær med retssagserfaring

Vi søger en dygtig, grundig og engageret advokatsekretær, der har erfaring med retssagsbehandling.

Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job samt en alsidig arbejdsplads i et positivt og dynamisk arbejdsmiljø med gode kolleger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med flere jurister og sekretærer.

Jobbet byder på mange forskelligartede arbejdsopgaver.

Opgaverne omfatter bl.a. styring af omfattende dokumentprocesser i forbindelse med rets- og voldgiftssager, administration af retssagsportalen (minretssag.dk), udarbejdelse af dokumenter og følgebreve til domstole samt korrekturlæsning og kvalitetssikring af skriftligt materiale og korrespondance. Der vil tillige være en række mere praktiske opgaver, herunder fakturering, kalenderstyring journalisering samt udarbejdelse af ekstrakter og materialesamlinger til brug for rets- og voldgiftssager.

Vi forventer høj kvalitet og grundighed i dit arbejde samt en serviceorienteret, ansvarsbevidst og positiv tilgang til dine opgaver og kolleger. Ligeledes er det vigtigt, at du besidder overblik og befinder dig godt med deadlines, der til tider kan være korte.

Du har endvidere flair for IT, herunder gerne et godt kendskab til minretssag.dk, Word, Excel og Unik Advosys – eller tilsvarende ”advokatsystemer”.

Vi lægger samtidig stor vægt på menneskelige kvaliteter, godt humør, holdånd og kvalitetsbevidsthed.

Til den rette kandidat tilbyder vi en udfordrende og spændende stilling i et uformelt arbejdsmiljø, hvor du vil få mulighed for personlig og faglig udvikling samt selvstændige arbejdsopgaver.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Arbejdstid: 37 timer pr. uge.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med relevante bilag (CV og evt. eksamenskarakterer og anbefalinger) fremsendes pr. e-mail til hr@skaureipurth.com, mærket ”Ansøgning advokatsekretær” eller med almindelig post til Skau Reipurth & Partnere, Amaliegade 37, 1256 København K, att.: Ann Bender-Petersen.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2020.

 

11. juni 2020