Advokat eller erfaren advokatfuldmægtig med interesse for entrepriseret

Vi har travlt og udvider derfor vores entrepriseretsafdeling.

Du bliver en del af et stærkt og specialiseret team med omfattende erfaring inden for alle dele af entrepriseretten, både nationalt og internationalt.

Vi forventer, at du er dedikeret, grundig og struktureret, samt at du har lyst til at levere juridisk rådgivning på allerhøjeste faglige niveau. Vi lægger således vægt på, at du er juridisk og teoretisk stærkt velfunderet samt har erfaring med at rådgive om erhvervslivets komplekse forhold.

Erfaring med de erhvervsretlige discipliner inden for bygge- og anlægssektoren, transportsektoren eller tilsvarende sektorer er naturligvis en fordel. Det er dog ikke et krav, at du har haft kursusfaget entrepriseret eller har arbejdet med entrepriseret før, men du har sandsynligvis erfaring med tvistløsning, kontraktkoncipering, grundlæggende obligationsret og erstatningsret. Har du endvidere erfaring med udbudsret, er det en fordel, men ikke et krav.

Det forventes, at du behersker engelsk på højt niveau (i både skrift og tale), og det er vigtigt, at du trives med en travl og udfordrende hverdag.

Vi tilbyder en stilling med fokus på din personlige og faglige udvikling i et ambitiøst fagligt miljø, hvor du vil få mulighed for selvstændige arbejdsopgaver og direkte klientkontakt. Du vil desuden få en varieret opgavesammensætning og tæt sparring med afdelingens partnere og øvrige medarbejdere.

Ud over et højt fagligt niveau kan vi tilbyde en alsidig arbejdsplads i et positivt og dynamisk arbejdsmiljø.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag (CV, eksamenskarakterer og evt. anbefaling) fremsendes pr. e-mail til hr@skaureipurth.com, mærket ”Ansøgning advokat/advokatfuldmægtig”, eller med almindelig post til Skau Reipurth & Partnere, Amaliegade 37, 1256 København K, att.: Ann Bender-Petersen.

Ansøgningsfrist den 25. november 2020.

Samtaler forventes gennemført løbende.