Gruppesøgsmål – Hvad er det, og hvad skal der til?

COVID-19 har allerede medført, og vil medføre, meget betydelige økonomiske tab for erhvervsvirksomheder og private personer.

Mange forventer, at der vil komme retssager, hvor erstatningskrav rejses mod offentlige myndigheder eller erhvervsvirksomheder for økonomiske tab afledt af COVID-19.

Vi har i en tidligere nyhed, som du kan finde her, beskrevet Statens risiko for at ifalde erstatningsansvar som følge af visse COVID-19-restriktioner.

Eftersom der er og vil blive lidt ensartede tab hos flere grupper af personer og erhvervsvirksomheder, er det aktuelt at se nærmere på reglerne om gruppesøgsmål ved de danske domstole.

Hvad er et gruppesøgsmål?

Der har i de senere år være medieomtale af forskellige gruppesøgsmål mod både offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder. Som eksempler kan nævnes sagerne mod Danske Bank (hvidvasksagen), Skatteministeriet (licenssagen) og OW Bunker-sagen. Mindre sager uden samme grad af mediedækning bliver dog også jævnligt gennemført som gruppesøgsmål.

Et gruppesøgsmål er et kollektivt søgsmål, som man fra USA kender under betegnelsen ”Class Action”, hvor en gruppe af personer (eller virksomheder) går sammen og rejser én samlet sag over for en eller flere sagsøgte.

Ved gruppesøgsmål undgår de enkelte personer, som i mange tilfælde kan have isoleret set mindre krav, at skulle føre individuelle retssager og stå alene med omkostningerne til at føre hver sin retssag.

I tillæg til at man sparer omkostninger ved at deltage i et gruppesøgsmål, har gruppesøgsmål også den fordel, at anlæggelsen af søgsmålet vil afbryde de forældelsesfrister, der måtte gælde for deltagerne.

Hvad skal der til?

Der er en række betingelser, der skal være opfyldte, for at et gruppesøgsmål kan anlægges. De er:

  • at der er tale om ensartede krav, som tilkommer flere personer,
  • at de ensartede krav kan behandles i Danmark,
  • at retten er værneting for et af kravene,
  • at retten, hvor gruppesøgsmålet anlægges, er kompetent til at behandle et af kravene
  • at gruppesøgsmålet skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på,
  • gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde, og
  • at der kan udpeges en grupperepræsentant

Betingelserne kan sammenkoges til, at det skal give mening at behandle kravene samlet i én fælles retssag.

Grupperepræsentant

Hvis retten vurderer, at betingelserne for anlæggelse gruppesøgsmålet er opfyldte, udpeger retten en grupperepræsentant.

Grupperepræsentanten skal være i stand til at varetage gruppemedlemmernes interesser under sagen. Det betyder ikke, at grupperepræsentanten selv skal være i stand til at føre sagen. Sædvanligvis vil grupperepræsentanten være repræsenteret af en advokat. I praksis anerkendes, at deltagerne i gruppesøgsmålet danner en forening, som udpeges som grupperepræsentant.

Det er blandt andet grupperepræsentantens opgave at beslutte hvilke argumenter og beviser, der skal føres på gruppens vegne, hvem der skal afgive forklaring, ligesom grupperepræsentanten kan indgå eventuelt forlig på gruppens vegne, hvilket dog skal godkendes af retten for at være gyldigt.

Hvordan deltager man i et gruppesøgsmål?

Når grupperepræsentanten er udpeget, fastlægger retten rammerne for sagen og de krav, der er omfattet af gruppesøgsmålet.

Der er to forskellige modeller, hvorefter man kan afgrænse kredsen af deltagere i et gruppesøgsmål: Tilmeldings- og frameldingsmodellen.

Tilmeldingsmodellen er den mest almindelige (modsat den amerikanske Class Action). Her skal man aktivt tilmelde sig gruppesøgsmålet inden udløbet af en frist fastsat af retten.

Frameldingsmodellen bruges kun sjældent. Hvis kravene er meget små, og hvor det derfor ikke kan forventes, at kravene vil blive fulgt op af individuelle retssager, kan retten beslutte, at gruppesøgsmålet omfatter de gruppemedlemmer, der ikke framelder sig gruppesøgsmålet inden udløbet af en frist fastsat af retten.

Økonomi

Det er grupperepræsentanten, som foreløbigt skal betale de udgifter, der er forbundet med sagen.

I tilmeldingssøgsmål kan retten beslutte, at gruppemedlemmet skal stille sikkerhed for sagsomkostningerne. I frameldingssøgsmål kan der kun udpeges en offentlig myndighed som grupperepræsentant, og retten kan ikke kræve sikkerhed for omkostningerne fra gruppemedlemmet.

Der bliver ofte ansøgt om fri proces ved gruppesøgsmål. Derudover kan der være retshjælpsdækning for gruppemedlemmerne. Endelig ses det også fra tid til anden, at gruppesøgsmål er finansieret af litigation funders, som mod betaling af en andel af et fremtidigt provenu i sagen betaler sagens omkostninger.

– 0 –

Kontakt Frederik Kromann Jespersen (fkj@skaureipurth.com) eller Rasmus Schmidt (ras@skaureipurth.com), hvis du ønsker at høre nærmere om gruppesøgsmål.