Skau Reipurth & Partnere bistår med køb af ground handling virksomhed i Københavns Lufthavn

Skau Reipurth & Partnere har bistået Aviator Airport Alliance AB med at erhverve aktiviteterne i Aviator Airport Services Denmark A/S.

Ved den nuværende overdragelse er det på meget kort tid hen over julen lykkedes at bevare en arbejdsplads i Københavns Lufthavn med ca. 150 arbejdspladser, og det er sikret, at flyselskaberne fortsat har en betroet samarbejdspartner.

Skau Reipurth & Partnere er taknemmelige for alle medvirkendes indsats på den korte tid, der var til rådighed for at skabe en rigtig god løsning.

Aviator Airport Services Denmark A/S har forestået ground handling i Københavns Lufthavn med blandt andet håndtering af passagerer, bagage og fragt.

Aviator Airport Alliance AB var repræsenteret af advokat Pernille Bigaard, advokat Anders Ørskov Melballe og advokat Bo Enevold Uhrenfeldt.