Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen – mulige nye retningslinjer

Generaladvokat ved EU-Domstolen, Michal Bobek, har i sit forslag til afgørelse i sag C-561/19, Consorzio Italian Management, foreslået, at EU-Domstolen bør genbesøge sin praksis angående de såkaldte CILFIT-kriterier. Disse kriterier har siden 1982 været retningsgivende for, hvornår en national domstol, hvis afgørelse ikke kan appelleres, kan undlade at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen.

I medfør af artikel 267, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde er en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, forpligtet til at indbringe spørgsmål om bl.a. fortolkningen af de europæiske traktater for EU-Domstolen gennem præjudicielle forelæggelser. I Danmark gælder denne forpligtelse bl.a. for Højesteret.

Ved afgørelse af 6. oktober 1982 i sag 283/81, Cilfit m.fl., fastlagde EU-Domstolen imidlertid visse undtagelser til denne forpligtelse (”CILFIT-kriterierne”):

  • hvis ikke spørgsmålet er relevant, dvs. hvis besvarelsen af spørgsmålet under ingen omstændigheder kan påvirke sagens afgørelse,
  • når det rejste spørgsmål materielt set er identisk med et spørgsmål, som allerede har været genstand for en præjudiciel afgørelse i et lignende tilfælde (acte éclairé), eller
  • når den korrekte anvendelse af EU-retten kan fremgå med en sådan klarhed, at der ikke foreligger nogen rimelig tvivl om afgørelsen af det rejste spørgsmål (acte clair).

I sit forslag til afgørelse af sag C-561/19, Consorzio Italian Management, foreslår generaladvokat Bobek, at ovennævnte forpligtelse til at forelægge præjudicielle spørgsmål tilpasses, så den afspejler behovene i det nuværende EU-retlige system. Generaladvokatens forslag gælder kun situationer, hvor det præjudicielle spørgsmål drejer sig om fortolkningen af de europæiske traktater.

Ifølge generaladvokaten skal en national domstol, hvis afgørelser ikke kan appelleres, fremadrettet være forpligtet til at stille præjudicielle spørgsmål:

  • hvis sagen for det første rejser en generel problemstilling vedrørende fortolkning af EU-retten,
  • som rimeligvis kan fortolkes på mere end én mulig måde, og
  • den måde, hvorpå den omtvistede EU-ret skal fortolkes, ikke kan udledes af Domstolens eksisterende praksis.

Hvis en sådan national ret alligevel ikke indgiver en anmodning om præjudiciel afgørelse, skal den give en fyldestgørende begrundelse, som forklarer, hvilken af de tre betingelser der ikke er opfyldt, og hvorfor.

En sådan tilpasning kræver ifølge generaladvokat Bobek et større paradigmeskift. Den nugældende – forældede – praksis bør ændres, således at forelæggelsespligten skal være drevet af en mere objektiv nødvendighed for at sikre ensartet fortolkning af EU-retten på tværs af medlemsstaterne fremfor at være drevet af en subjektiv juridisk tvivl hos de enkelte nationale domstole.

EU-Domstolen er ikke forpligtet til at følge generaladvokatens forslag, men det bliver interessant at se, om EU-Domstolen ikke desto mindre er parat til at ændre kurs.

Generaladvokat Bobeks forslag til afgørelse kan tilgås her.

– 0 –

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at rette henvendelse til advokat Frederik Kromann Jespersen (fkj@skaureipurth.com) eller advokat Rasmus Schmidt (ras@skaureipurth.com).