kristian-boisen-andersen

Advokat

Kristian Boisen Andersen

Tlf +45 81 77 44 53
kan@skaureipurth.com
Hent vCard
Linkedin

Kristian Boisen Andersen beskæftiger sig primært med entrepriseret og udbudsret og har omfattende erfaring på disse områder.

Han har specialiseret og omfattende erfaring med at bistå aktører inden for bygge- og anlægsbranchen og industri-/produktionsvirksomheder med håndtering af konflikter og tvister. Kristians kompetencer strækker sig over en bred vifte af juridisk rådgivning, herunder håndtering af bevissikring (syn og skøn/isoleret bevisoptagelse), voldgifts- og retssager, forhandlinger, claims management mv.

Kristian har ligeledes erfaring med rådgivning om kommercielle kontrakter – og med sin særlige brancheindsigt bistår han bl.a. med forhandlinger og udarbejdelse af kommercielle kontrakter, heriblandt totalentreprisekontrakter, hovedentreprisekontrakter, rådgiveraftaler og leverandøraftaler.

I takt med udfordringerne relateret til konkurser, svingende materiale- og energipriser mv. i bygge- og anlægsbranchen, har Kristian desuden håndteret de afledte juridiske problemstillinger, der opstår i denne sammenhæng. Han rådgiver således bl.a. om håndtering af nødlidende aktører, sikkerhedsstillelse, konkurser, force majeure, ophævelse og krav på indeksregulering og godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger.

Kristian har endvidere erfaring med at rådgive om udbudsretlige problemstillinger for forskellige aktører i udbudsprocessen. Han bistår således i forbindelse med klagesager ved Klagenævnet for Udbud og retssager ved domstolene.

Kristian yder desuden rådgivning til virksomheder om forpligtelser i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Dette omfatter særligt rådgivning til virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren samt produktion-/industrivirksomheder. Han repræsenterer derfor virksomheder som forsvarer i retssager.

Kristian rådgiver altid med fokus på at skabe værdi for klienten med specialiseret juridisk rådgivning samt en kommerciel og pragmatisk tilgang.

Kristian taler engelsk og de skandinaviske sprog.

Erhvervserfaring

2020 –Skau Reipurth Advokatpartnerselskab
2018 – 2020Aumento Advokatfirma
2017 – 2018Justitsministeriet
2014 – 2017Atradius Danmark

Uddannelse

2023Advokat
2020Cand.jur., Københavns Universitet
2018Ba.jur., Københavns Universitet