Arbejdsgivere risikerer at stå med regningen for ansattes vanvidskørsel

01.06.21

Den 31. marts 2021 trådte en skærpelse af færdselsloven i kraft, der betyder, at politiet kan konfiskere køretøjer, der er blevet brugt til vanvidskørsel, selv om kørslen er sket uden ejerens viden eller deltagelse. Det gælder også for medarbejderes kørsel i arbejdsgivers køretøjer.

Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel i færdselslovens forstand:

• Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
• Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder.
• Særligt hensynsløs kørsel.
• Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km/t.
• Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover.
• Spirituskørsel med en promille over 2,00.

Konfiskation rammer ejeren af køretøjet
Vanvidskørsel kan straffes ved, at politiet konfiskerer køretøjet. Når et køretøj bliver konfiskeret, medfører det, at køretøjet bliver bortauktioneret ved tvang, samt at køretøjets salgspris tilfalder statskassen. Det er altså ejeren af køretøjet, der i første omgang bliver pålagt den økonomiske straf for forseelsen.

Konfiskation afskærer imidlertid ikke politiet for samtidig at pålægge føreren af køretøjet en bøde eller anden straf for den konkrete færdselsforseelse, der er begået. Da føreren af køretøjet er rette modtager af en bøde, vil arbejdsgiver i de fleste tilfælde kunne sende en bøde videre til medarbejderen.

Medarbejderes erstatningsansvar
Bliver arbejdsgivers køretøj konfiskeret som følge af medarbejderens vanvidskørsel, er det de normale erstatningsregler, der afgør om arbejdsgiveren efterfølgende kan gøre krav gældende over for medarbejderen. Det betyder, at medarbejdere som udgangspunkt kun kan gøres erstatningsansvarlige for arbejdsgivers tab, hvis medarbejderen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Har medarbejderen kørt vanvidskørsel, er der ofte tale om grove færdselsforseelser, der involverer enten høje hastighedsoverskridelser eller anden hasarderet kørsel. Dette kan tale for, at medarbejderen har udvist tilstrækkelig grov uagtsomhed, der vil medføre erstatningsansvar overfor arbejdsgiver. Det er dog en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt medarbejderen kan gøres erstatningsansvarlig.

Hvordan kan virksomheder sikre sig mod medarbejderes vanvidskørsel?
Erstatningsansvarsloven indeholder bestemmelser, der begrænser arbejdsgivers adgang til at gøre erstatningsansvar gældende over for medarbejderen. Disse regler kan ikke fraviges til ugunst for medarbejderen inden skadens indtræden.

Der kan derfor ikke gyldigt indgås aftale med medarbejderne om, at disse vil være erstatningsansvarlige, hvis arbejdsgiverens køretøj konfiskeres som følge af medarbejdernes vanvidskørsel.

På trods heraf kan det være en god idé at virksomheden indskærper påpasselighed over for medarbejdere med adgang til virksomhedens køretøjer gennem et tillæg til ansættelseskontrakten eller i en generel politik. En sådan indskærpelse kan indgå i den samlede vurdering af en medarbejders erstatningsansvar.

Et tillæg eller en generel politik bør indskærpe, at medarbejderne har en pligt til at overholde færdselsreglerne og desuden passe på virksomhedens køretøjer. Derudover bør tillægget gøre det klart, at det efter omstændighederne kan få økonomiske og ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis medarbejderen overtræder færdselslovgivningen ved kørsel i virksomhedens biler.