Byggepladsen under lup – når klimaregnskabet vokser

28.02.25

CO2e-grænseværdien strammes
Med aftalen om strammere klimakrav i byggeriet fra den 1. juli 2025 vil CO2e-grænseværdien blive knap halveret fra de nuværende 12,0 kg CO2e/m2/år til 7,1 kg CO2e/m2/år. Som et af de vigtigste tiltag vil udledninger fra byggeprocessen også skulle inddrages i beregningerne af de samlede emissionskrav fremover. For navnlig entreprenørerne betyder det en langt større opmærksomhed på fx effektiv transportplanlægning, brug af fossilfri maskiner samt bedre affaldshåndtering og materialelogistik. Alt fra transport af byggematerialer til byggepladsen, til energiforbrug og materialespild på selve pladsen, bliver væsentlige faktorer i de samlede klimaregnskaber.

Bæredygtighed i praksis: Nye krav til transport og materialespild
For at imødekomme de nye skærpede krav vil byggepladserne blive nødt til at ”tænke” mere strategisk i forhold til transport og materialeforbrug. Det vil kræve bedre logistikløsninger og fokus på en række processer for at overholde klimamålene. Mere effektive logistikløsninger, fx ved øget brug af samkørsel, hvor elektrificerede lastbiler vil blive relevante for på denne måde at sikre transportoptimering. Her vil anvendelsen af logistikstyring med GPS-teknologi kunne bidrage til at sikre mere effektive transporter og på den måde undgå unødvendige transportbevægelser. Entreprenører kan også forvente et skift væk fra dieselmaskiner mod el- eller biobrændstofdrevne alternativer for at reducere byggepladsens samlede emissioner, fx el-drevne kraner og løftegrej.

Fokus på reduktion af materialespild kræver, at fx metoder og måder at håndtere materialer på byggepladsen vil være under lup, herunder optimerede skæremetoder for på den måde at minimere spild i hele byggeprocessen, og for affaldshåndtering kan digitale sporsystemer sikre genanvendelse og reduceret spild. Digitalisering og anvendelse af avancerede overvågningsværktøjer vil være en vigtig faktor for at imødegå kravene og vil bidrage til at styrke entreprenørens dokumentationskrav.

Øgede omkostninger – og potentielle lettelser
Det giver næsten sig selv, at der med de nye strammere krav også følger skærpede krav om dokumentation. I praksis vil det betyde, at parterne skal arbejde endnu tættere sammen, fx leverandører og entreprenører, og entreprenørerne skal også arbejde tættere med rådgiverne for at sikre, at kravene overholdes, og der skal kunne fremvises detaljerede livscyklusvurderinger (LCA) for både materialer og for byggeprocessen.

Øgede dokumentationskrav betyder ofte også øgede omkostninger – det vil især kunne mærkes hos de virksomheder, som endnu ikke har investeret i grøn teknologi, eller som ikke er nået i mål hermed endnu. Med aftalen om de skærpede klimakrav er det dog samtidig hensigten, at en revision af bygningsreglementet skal lette nogle af byrderne, så virksomheder ikke presses unødigt økonomisk. Enkelte lempelser er allerede vedtaget. Det gælder fx en lempelse af energikrav ved ombygning og renoveringer, samt undtagelser for særlige bygningstyper. Blandt de initiativer, som vi endnu ikke ved bliver vedtaget, er mulige lempelser for det almene byggeri, idet der skal tages stilling til, om maksimumsbeløbet skal justeres for at kompensere for de øgede omkostninger. Et større arbejde med en gennemgribende revision af det gældende bygningsreglement mhp. regelforenkling for på den måde at undgå, at de nuværende krav til sikkerhed, sundhed og energieffektivitet direkte modarbejder de nye klimakrav, er også i støbeskeen.

Grøn Omstilling: En nødvendighed for overlevelse i byggeriet
Den grønne omstilling på byggepladserne er ikke længere en fremtidsvision – det bliver en realitet om lidt – og branchen skal forberede sig på nye krav til CO₂-reduktion, digital dokumentation og ressourceoptimering. Entreprenørvirksomhederne og leverandørerne risikerer at blive udelukket fra fremtidige byggeprojekter, hvor CO₂-dokumentation bliver et ufravigeligt krav, eller det kan betyde svækket konkurrenceevne. For de entreprenører, som ikke lever op til kravene under udførelsen, er det ikke vanskeligt at forestille sig sanktioner, forsinkelser med fx myndighedsbehandling osv. og dermed et tab i sidste ende såvel økonomisk som omdømmemæssigt. De entreprenørvirksomheder, der er i stand til at tilpasse sig de grønne krav, vil ikke kun beskytte deres fremtidige projekter, men også sikre sig en konkurrencefordel i en byggebranche, som er under konstant forandring.