← Indsigt
Elisabet Hisako Anastasia Bjarkmann bestiger Kilimanjaro
06.10.22
Hos Skau Reipurth mener vi, at frihed og fleksibilitet til at indrette sit privatliv og arbejdsliv er fundamentet for at kunne udfolde sit potentiale og skabe en hverdag i balance.
Der skal naturligvis være plads til at være ambitiøs både på og uden for kontoret.
Advokatfuldmægtig Elisabet Hisako Anastasia Bjarkmann er begge dele. I sidste uge tog hun fri fra kontoret for at bestige Afrikas højeste bjerg – Kilimanjaro. På vej mod toppen gennemgik hun fire forskellige klimazoner, og temperaturen svingede fra ca. +27 til -20 grader.
Når Elisabet er sikkert nede igen, skal hun videre på safaritur til Serengeti-sletten for at se ”The Big Five”. Og inden turen går til Amaliegade i København K, runder hun af med en tur til Zanzibar, hvor hun skal dykke med hvalhajer.
Vi følger selvfølgelig med på sidelinjen og ønsker Elisabet en fantastisk ferie.
Forklaringen til det laminerede skilt, som Elisabet stolt fremviser, er, at Peter Skau-Andersen inden for de kommende år også skal bestige Kilimanjaro sammen med sine børn. Han nåede så ikke at komme først…