Kan bygherren kræve, at entreprenøren skal afhjælpe en mangel, hvis årsagen til den mangelfulde ydelse ikke var indeholdt i entreprenørens tilbud?

27.09.24

Ved dom af 2. juli 2024 tog Retten i Glostrup stilling til, hvor langt entreprenørens afhjælpningspligt rakte i forbindelse med konstaterede mangler ved en gulventreprise, der blev udført for en privat bygherre (forbruger).

Tvisten opstod mellem parterne, da det i forbindelse med den udførte gulventreprise viste sig, at underlaget ikke var egnet til parketgulv, idet undergulvet ikke var nivelleret.

Parterne var enige om, at entreprenøren havde begået en faglig fejl ved at lægge gulvet på et uegnet underlag, og at entreprenøren var ansvarlig for de merudgifter, der var forbundet med afhjælpningsarbejderne. Parterne var ikke enige om, hvorvidt entreprenøren som led i afhjælpningen var forpligtet til at nivellere undergulvet uden at modtage betaling herfor.

Udgangspunktet for entreprenørens afhjælpningspligt
I tilfælde af konstaterede mangler ved entreprenørens ydelse er det klare udgangspunkt, at entreprenøren både har ret og pligt til at afhjælpe manglerne.

Entreprenørens afhjælpningspligt er således et fundamentalt og grundlæggende element i entrepriseretten og bygherrens principale mangelsbeføjelse.

Afhjælpning går ud på, at den mangel, der er påvist, afhjælpes af entreprenøren selv. Afhjælpning er ofte begrænset til selve den mangelfulde del. Dette gælder dog ikke altid. Hvor udbedring af manglen kræver forudgående destruktive indgreb og efterfølgende rekonstruktion af mangelfri dele, hører hele det samlede arbejde under entreprenørens afhjælpningspligt.

Afhjælpningsgodtgørelsen eller et afslag til bygherren vil på tilsvarende vis blive udmålt således, at de samlede udgifter til udbedring af manglen kan kræves godtgjort.

Der er dog grænser for, hvad bygherren kan kræve, at entreprenøren skal afhjælpe, og det kan være vanskeligt at foretage sondringen af hvilke arbejder, der er omfattet af entreprenørens afhjælpningspligt, og hvilke arbejder der ikke er.

Ved dom af 2. juli 2024 tog Retten i Glostrup stilling til dette spørgsmål, da retten fandt, at bygherren ikke kunne kræve betaling for det arbejde, der var årsag til de konstaterede mangler.

Sagen i korte træk
Efter udførelsen af en gulventreprise opstod der uenighed mellem en entreprenør og en privat bygherre om konstaterede mangler ved de udførte arbejder, herunder om entreprenørens pligt til at udføre samtlige afhjælpningsarbejder uden ret til yderligere betaling for arbejder, der ikke var indeholdt i entreprenørens ydelse.

Parterne var enige om, at det efter, at gulvet var lagt, viste sig, at underlaget ikke var egnet til parketgulv. Parterne var også enige om, at entreprenøren begik en faglig fejl ved at lægge gulvet på et uegnet underlag, at entreprenøren var ansvarlig for følgerne af fejlen, dvs. merudgifterne forbundet med at udføre afhjælpningsarbejderne.

Parterne var dog ikke enige om, hvorvidt bygherren kunne kræve den direkte omkostning til at udføre nivellering af undergulvet afholdt af entreprenøren, idet denne ydelse ikke var indeholdt i entreprenørens tilbud.

I sagen gjorde bygherren bl.a. gældende;

• at entreprenøren som den professionelle part burde have udført opretning af undergulvet, således at de gældende forskrifter vedrørende planhedsafvigelse var overholdt,
• at entreprenøren burde have udført opretning af undergulvet som en del af de oprindelige arbejder, og at det ikke gør en forskel, om opretningen var medtaget i entreprenørens tilbud, inden arbejdet blev udført,
• at entreprenørens arbejde ikke var i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik, da gulvet ikke overholdt gældende tolerancer for planhed,
• at bygherren kan påregne, at entreprenøren leverer en ydelse, der samlet set er i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik,
• at entreprenøren måtte godtgøre bygherren samtlige udgifter forbundet med at udføre afhjælpningsarbejderne, og
• at bygherren ikke opnåede en uberettiget berigelse, da bygherren alene blev stillet som forudsat i forbindelse med indgåelse af aftalen med entreprenøren.

Heroverfor gjorde entreprenøren bl.a. gældende;

• at de direkte omkostninger forbundet med oprettelse og nivellering af undergulvet skulle afholdes af bygherren, idet dette arbejde ikke var indeholdt i entreprenørens tilbud,
• at entreprenøren havde tilbudt behørig afhjælpning ved at tilbyde at dække følge- og/eller ekstraomkostninger forbundet med arbejdet,
• at bygherren ikke ville blive påført et tab ved at betale de direkte omkostninger til oprettelse og nivellering, da entreprenøren ikke havde indeholdt denne ydelse i sit tilbud, og
• at bygherren ville opnå en uberettiget berigelse, såfremt entreprenøren blev pålagt at bære den direkte omkostning til opretning/nivellering af undergulvet.

Rettens dom
Retten fandt, at ”[entreprenørens] prisoverslag ikke omfattede nivellering af et uegnet underlag med henblik på at gøre det egnet til parketgulv, og at parternes aftale heller ikke indebar, at [entreprenøren] skulle forestå nivelleringen som ekstraarbejde mod betaling. […] [Bygherren] skal derfor ikke have medhold i den del af kravet, som angår nivellering af underlaget.”

Retten lagde vægt på, at bygherren rimeligvis måtte gives mulighed for at genoverveje projektet, hvis det, før lægningen af gulvet, blev konstateret, at underlaget var uegnet og skulle nivelleres, før gulvet kunne lægges korrekt.

Entreprenøren fik således medhold i, at bygherren selv skulle afholde den direkte udgift til nivellering af underlaget, idet denne ydelse ikke var indeholdt i entreprenørens tilbud.

Supplerende bemærkninger
Dommen fastslår, at bygherren ikke kan kræve, at entreprenøren som led i sin afhjælpningspligt skal udføre ekstraarbejder uden at modtage betaling herfor, selv om ekstraarbejdet er en forudsætning for at levere og aflevere en mangelfri ydelse. Såfremt bygherren afviser at lade entreprenøren udføre afhjælpningsarbejder som følge af entreprenørens krav om ekstrabetaling, kan bygherren uberettiget have afskåret entreprenøren fra at udnytte sin afhjælpningsret med den følge, at bygherren alene vil have krav på den besparelse, som entreprenøren opnår ved ikke at skulle udføre afhjælpningsarbejderne. Denne besparelse opgøres sædvanligvis til et væsentligt lavere beløb end de faktiske omkostninger forbundet med at udføre afhjælpningsarbejderne.

Det er naturligvis en forudsætning, at entreprenøren har tilbudt behørig og rettidig afhjælpning, herunder tilbudt at afholde de meromkostninger, der er forbundet med at udføre afhjælpningsarbejderne.

I forbindelse med udførelsen af afhjælpningsarbejder er det således væsentligt at foretage en teknisk og juridisk vurdering af omfanget af afhjælpningsarbejderne sammenholdt med parternes aftale, herunder entreprenørens tilbud.