Medarbejder var bundet af frister i hovedaftalen ved anlæggelse af sag om usaglig opsigelse

25.06.21

Sagen for Højesteret omhandlede en medarbejders krav på godtgørelse for usaglig afskedigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3. Da medarbejderen og dennes faglige organisation ikke gjorde rettidig indsigelse mod opsigelsen, blev kravet afvist ved Højesteret.

Anmodede om lokal forhandling 8 måneder efter opsigelsen
I sagen blev en medarbejder i november 2015 opsagt fra sin stilling med begrundelsen, at stillingen blev nedlagt. Medarbejderen kontaktede få dage efter opsigelsen sin fagforening, 3F, da han mente, at opsigelsen var urimelig. 3F protesterede først mod opsigelsen i august 2016, altså 8 måneder efter opsigelsen, og anmodede om en lokal forhandling. Der blev afholdt et mæglingsmøde den 30. august 2016, hvorefter 3F besluttede ikke at føre sagen videre fagretligt. 3F bekræftede over for virksomheden den 8. februar 2017, at sagen var ”lukket ned”.

Hovedspørgsmålene i sagen var, om medarbejderen opfyldte betingelsen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, for selv at kunne indbringe sagen efter Hovedaftalens § 4, stk. 3 ved de almindelige domstole, og om overskridelsen af fristerne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b havde betydning for muligheden for at få tilkendt godtgørelse ved de almindelige domstole.

Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b
Det følger af Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b, at arbejdstagersiden inden for 14 dage fra afskedigelsen skal anmode om lokal forhandling mellem parterne, hvis arbejdstagersiden vil gøre indsigelse mod opsigelsens saglighed. I tilfælde hvor arbejdsgiveren har afgivet åbenbart urigtige oplysninger, suspenderes fristen. Dog gælder der en absolut frist på 3 måneder, hvorefter de lokale forhandlinger skal være afsluttet.

Ansættelsesforholdet var omfattet af Hovedaftalen, og fristerne for indkaldelse til en lokalforhandling i Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b var ubestridt overskredet. Der var derfor enighed mellem parterne om, at sagen ikke kunne være indbragt for Afskedigelsesnævnet af 3F.

Arbejdsretslovens § 11, stk. 2
Medarbejderes adgang til at anlægge sager ved de almindelige domstole, som ellers skulle være behandlet i det fagretlige system, vurderes ud fra betingelserne i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, hvorefter den pågældende medarbejder skal godtgøre, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Hovedaftalens frister gælder også ved indbringelse for domstolene
Højesteret fandt, ligesom Landsretten, at medarbejderen kunne indbringe sagen for de almindelige domstole efter arbejdsretslovens § 11, stk. 2.

Retten understregede, at fristerne for at afslutte lokal forhandling i Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b inden for hhv. 14 dage og 3 måneder var overskredet og påpegede i øvrigt, at det efter Afskedigelsesnævnets praksis ville have været tilstrækkeligt til at overholde fristen, at medarbejderen havde gjort indsigelse mod opsigelsen over for arbejdsgiveren inden fristernes udløb.

Højesteret fandt, at fristerne i Hovedaftalen er udtryk for en reklamationspligt, der gælder, uanset om sagen forfølges fagretligt ved Afskedigelsesnævnet af den opsagte medarbejders organisation eller ved de almindelige domstole af den opsagte medarbejder selv.  Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom og afviste kravet om godtgørelse.

Skau Reipurth bemærker
Højesteret slår fast, at en medarbejder ikke i relation til reklamationspligten efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b kan opnå en bedre retsstilling i en sag om usaglig opsigelse ved at indbringe sagen for de almindelige domstole. Hovedaftalens frister skal overholdes både af de faglige organisationer og medarbejderen selv, hvis sagen indbringes for de almindelige domstole.

Uden for Hovedaftalens dækningsområde gælder som udgangspunkt ikke den samme korte frist til at reklamere over en usaglig opsigelse. Hvor ingen tilsvarende frister er aftalt, kan der gå måneder og endda år inden medarbejderen fortaber retten til at indbringe sagen for domstolene som følge af retsfortabende passivitet eller kravets forældelse.