Ny Højesteretskendelse om hjemvisning af sager

28.03.25

Højesteret har med en kendelse af 13. februar 2025 fastslået, at 4-ugers fristen i retsplejelovens § 388 finder anvendelse, uanset om en sag hjemvises til fortsat eller fornyet behandling.

Generelt om hjemvisning
En part i en civil sag kan anke en dom til forandring, ophævelse eller hjemvisning.

Hvis sagen hjemvises, følger det af retsplejelovens § 388, at enhver af sagens parter inden 4 uger efter dommens afsigelse kan indgive skriftlig anmodning om fornyet behandling af sagen til den ret, til hvilken sagen er hjemvist. Sker dette ikke, kan domstolene afvise sagen.

Domstolene anvender fra tid til anden forskellige formuleringer i forbindelse med hjemvisning, idet sager typisk hjemvises enten til fortsat eller fornyet behandling.

Højesteret har i en nylig sag haft lejlighed til at tage stilling til, om der i relation til § 388 er forskel på, om en sag hjemvises til fortsat eller fornyet behandling.

Den konkrete sag
Sagen udsprang af en tvist mellem et dansk selskab og to franske selskaber. Det danske selskab havde anlagt sag ved Københavns Byret mod de franske selskaber, og tvisten angik i første række, om de danske domstole havde jurisdiktion til at pådømme tvisten.

Københavns Byret afviste, at der var værneting i Danmark, men landsretten ophævede denne dom og hjemviste sagen til byretten til fortsat behandling, idet byretten efter landsrettens opfattelse havde jurisdiktion i sagen.

Det danske selskab indgav ikke skriftlig anmodning til byretten om fornyet behandling af sagen inden fire uger fra landsrettens dom, hvorfor de franske selskaber påstod sagen afvist med henvisning til retsplejelovens § 388.

Det danske selskab gjorde gældende, at sagen ikke skulle afvises, og spørgsmålet var, om der i relation til § 388 var forskel på at hjemvise en sag til fortsat behandling eller til fornyet behandling.

Københavns Byret afviste sagerne, og dette stadfæstede landsretten efterfølgende.

Ved kendelse af 13. februar 2025 stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse og erklærede sig dermed enig i, at der i relation til § 388 ikke er forskel på hjemvisning til fornyet henholdsvis fortsat behandling. 4-ugers fristen gælder således i begge situationer.