← Indsigt
Skau Reipurth bistår K-Fastigheter med frasalg af ejendomsportefølje til ca. 700 millioner kr.
11.07.24
Skau Reipurth har bistået det svenske børsnoterede ejendomsselskab K-Fastigheter med frasalget af en dansk boligportefølje bestående af 311 ejerlejligheder til en fond opsat af VIGA Real Estate.
Transaktionen blev gennemført ved salg af K-Fast Holding Danmark A/S med en underliggende ejendomsværdi på ca. 700.000.000 kr. og har tillige omfattet en geninvestering i det købende selskab på 20 % med henblik på senere frasalg.
Skau Reipurth har ydet juridisk bistand til K-Fastigheter under hele processen, herunder i forbindelse med omstruktureringer, udarbejdelse og forhandling af transaktionsdokumenter, gennemførelse af overdragelsen samt geninvestering. K-Fastigheter har tillige været rådgivet af Colliers.
Vi er glade for at have bistået med transaktionen, og vi ønsker begge parter stort tillykke med handelen og det videre samarbejde.
K-Fastigheters officielle pressemeddelelse vedrørende transaktionen kan læses her.
Spørgsmål?
Eventuelle spørgsmål kan rettes til advokat, partner Kasper Skadhauge Troelsen (kst@skaureipurth.com) eller advokat, partner Peter Skau-Andersen (psa@skaureipurth.com), som var ansvarlige for Skau Reipurths team i forbindelse med transaktionen.