← Indsigt
Skau Reipurth bistår med salget af M&E Engineering A/S til XPartners
17.09.24
Den førende danske ingeniørvirksomhed, M&E Engineering A/S, der har speciale i komplekse infrastrukturprojekter og leverer højteknologiske løsninger inden for energi- og forsyningsteknik, projektledelse og design, er blevet købt af det svenske selskab XPartners.
XPartners er ejet af Axcel og er et svensk konsulentfirma, der specialiserer sig i rådgivning og løsninger inden for IT og digital transformation.
Skau Reipurth har ydet juridisk bistand til ejerne af M&E Engineering A/S gennem hele forløbet, herunder i forbindelse med due diligence, udarbejdelse og forhandling af transaktionsdokumenter samt gennemførelse af overdragelsen.
Vi er glade for at have bistået med transaktionen og ønsker begge parter stort tillykke med handelen og det kommende samarbejde.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte advokat, partner Peter Skau-Andersen (psa@skaureipurth.com), der var ansvarlig for Skau Reipurths team i forbindelse med transaktionen.