Skau Reipurth får medhold i erstatningskrav ved retten i Lyngby, der forholder sig til betydningen af Covid-19-pandeminedlukningen i marts 2020

11.06.21

Ved dom af 17. maj 2021 tog Retten i Lyngby stilling til en entreprenørs krav på erstatning, herunder entreprenørens tabsbegrænsningspligt, i forbindelse med en privat bygherres uberettigede ophævelse af parternes entreprisekontrakt under Covid-19-pandeminedlukningen i marts 2020.

Tvisten i korte træk
Tvisten opstod mellem en entreprenør og en privat bygherre efter bygherrens uberettigede ophævelse af parternes entreprisekontrakt i marts 2020.

Tvisten vedrørte spørgsmålet om entreprenørens ret til erstatning for tab udover entreprenørens mistede dækningsbidrag.

Bygherren gjorde bl.a. gældende:

• At der var betalt for de udførte arbejder i henhold til en stadeopgørelse.
• At der allerede var betalt erstatning for entreprenørens lidte tab, idet bygherren havde kompenseret entreprenøren for et mistet dækningsbidrag på 15 %.

Entreprenøren gjorde gældende at være berettiget til betaling af allerede udførte arbejder, og at stadeopgørelsen – efter entreprenørens opfattelse – ikke var korrekt.

Entreprenøren gjorde endvidere gældende at være berettiget til erstatning for tab relateret til (1) entreprenørens mistede dækningsbidrag og (2) omkostninger til entreprenørens ansatte, der ikke kunne allokeres til andre byggerier.

Entreprenøren havde ikke mulighed for at igangsætte eller varetage andre arbejder i perioden, hvor de konkrete arbejder skulle have været færdigudført, idet entreprenøren ikke kunne få andre opgaver ind i marts 2020 som følge af Covid-19-pandemien. Entreprenøren måtte således afholde omkostninger til sine ansatte, der var allokeret til den konkrete opgave.

Rettens dom
Retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte stadeopgørelsen, idet der dog var enkelte udestående arbejder, som ikke var indeholdt i parternes entreprisekontrakt, og som dermed ikke skulle fratrækkes i entreprenørens resttilgodehavende.

Retten fandt endvidere, at bygherren både skulle erstatte entreprenørens mistede dækningsbidrag på 15 % og entreprenørens omkostninger til sine ansatte, der ikke kunne anvendes på andre byggerier.

Retten lagde således vægt på, at entreprenøren ikke havde haft mulighed for at allokere de omhandlede ansatte på andre byggerier i marts 2020, idet ”samfundet og meget store dele af samfundets aktiviteter, herunder håndværksarbejde, blev nedlukket i forbindelse med Covid-19-pandemi-nedlukning den 11. marts 2020”.

Entreprenøren måtte således afholde omkostninger til sine ansatte, som entreprenøren havde krav på at få erstattet.

Supplerende bemærkninger
I tilfælde af bygherrens uberettigede ophævelse af en entreprisekontrakt er det klare udgangspunkt, at entreprenøren har krav på erstatning for sit mistede dækningsbidrag i relation til arbejder, der endnu ikke er udført, idet entreprenørens ”omkostninger”, der ikke skal/burde skulle afholdes, ikke kan kræves erstattet. Det er det faktisk lidte tab, der erstattes, i det omfang entreprenøren har begrænset dette tab med rimelige bestræbelser.

I sager som denne er der ofte uenighed om, hvilke bestræbelser entreprenøren skal udfolde for at begrænse sit tab, idet udgangspunktet dog er, at entreprenøren aktivt skal træffe rimelige foranstaltninger for at begrænse tabet, herunder allokere sine ansatte til andre opgaver. En udeladelse heraf fører som udgangspunkt til en reduktion i erstatningskravet.

Dommen peger i retning af, at entreprenøren i tilsvarende tilfælde muligvis underkastes lempeligere beviskrav i forhold til tabsbegrænsningspligten ved ophævelse af aftaler under Covid-19-pandeminedlukningen i foråret 2020, og at entreprenøren derfor efter omstændighederne kan kræve erstatning, der vedrører andet end entreprenørens mistede dækningsbidrag.