Indsigt

Skau Reipurth – rebranding

02.05.22

Skau Reipurth lancerer i dag en rebranding af firmaet. Nogle af de væsentligste ændringer indebærer navneændring fra Skau Reipurth & Partnere til Skau Reipurth, nyt logo, nye farver og ny hjemmeside.

Med rebrandingen moderniserer vi vores corporate identity, så den svarer til den position, vi har i markedet, som et moderne og anerkendt advokatfirma, der råder over et af landets stærkeste hold inden for de erhvervsretlige specialer.

På vores nye hjemmeside sætter vi vores medarbejdere endnu mere i centrum. Hjemmesiden er samtidig modtagerorienteret, så al information om os er lettilgængeligt.

Åbenhed er en central værdi for os, og vi har derfor valgt at være endnu mere transparente og skarpe i vores kommunikation. Vores nye hjemmeside fremhæver således bl.a.:

Rebrandingen er med andre ord med til, i endnu højere grad, at tydeliggøre vores værdigrundlag og samtidig sikre, at der er overensstemmelse mellem vores visuelle identitet og virksomheds-DNA.

Advokat og partner Jeppe Reipurth udtaler:

Skau Reipurth fyldte 11 år den 1. maj 2022. Når man har eksisteret så længe, er det helt naturligt, at man som firma løbende videreudvikler sit udtryk i takt med den generelle udvikling. Vores visuelle identitet er skærpet, og den afspejler, hvem vi er og vores unikke kultur. Selvom vi med rebrandingen introducerer meget nyt, er det ikke alt, der er ændret. Meget fungerede inden i sin daværende form, så rebrandingen skal ses som en evolution frem for en revolution. Skau Reipurth rangerer som et af de mest anerkendte københavnske advokatfirmaer, og vores klienter kan derfor naturligvis forvente sig præcis samme høje faglighed og dedikation – men nu i en ny skarp indpakning.

Vi ser frem til, at den nye hjemmeside og visuelle identitet nu kommer ”ud at leve”, og vi opfordrer alle interesserede til at klikke rundt på hjemmesiden for at få det fulde overblik over ændringerne og samtidig få yderligere indsigt i, hvem vi er, og hvad vi står for.

Har du spørgsmål til Skau Reipurths rebranding, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Kristine Winther (krw@skaureipurth.com / +45 42 95 90 10).

Kontakt

Kristine Menné Winther

Kristine Menné Winther

Kommunikationschef

Jeppe Reipurth

Jeppe Reipurth

Advokat (L), partner

Kjeld Rask

Kjeld Rask

Administrerende direktør