Indsigt

Skau Reipurth styrker holdet og optager advokat Majse Jarlov som partner

01.05.24

Advokat Majse Jarlov tiltræder den 1. maj 2024 som partner i Skau Reipurths afdeling for Entreprise- og Udbudsret, som hun skal være med til at videreudvikle.

Med mere end 20 års erfaring fra nogle af de største advokatkontorer i Danmark har Majse betydelig erfaring med rådgivning om alle udbudsretlige problemstillinger, både på vegne af danske og udenlandske tilbudsgivere, ordregivere samt tekniske rådgivere. Hun bistår endvidere klienter på tværs af brancher og leverer juridisk og praktisk rådgivning i krydsfeltet mellem klienter og disses rådgivere.

Majse gennemfører desuden sager ved Klagenævnet for Udbud og de almindelige domstole, hvor hun har stor erfaring med både at repræsentere ordregivere og forbigåede tilbudsgivere.

Advokat, partner Christian B. Prophet-Rannow udtaler:

Det er en stor fornøjelse for os at byde velkommen til Majse Jarlov. Med Majse styrker vi igen vores afdeling for Entreprise- og Udbudsret og får endnu en yderst kompetent partner med på holdet. Majse og jeg kommer til at få et tæt samarbejde på særligt det udbudsretlige område – et parløb, som jeg ser frem til.

Majses tiltrædelse er et led i Skau Reipurths fortsatte vækstrejse og kompromisløse fokus på videreudvikling af vores strategiske fokusområder.

På vegne af hele Skau Reipurth byder vi Majse varmt velkommen ombord!

Kontakt

Majse Jarlov

Majse Jarlov

Advokat, partner

Christian B. Prophet-Rannow

Christian B. Prophet-Rannow

Advokat (L), partner

Jeppe Reipurth

Jeppe Reipurth

Advokat (L), partner

Trine Overby Laursen

Trine Overby Laursen

Advokat (L), partner