Indsigt

Skau Reipurth udvider og styrker holdet

01.04.20

Advokat Frederik Kromann Jespersen er d.d. tiltrådt som partner, hvor han skal stå i spidsen for kontorets nyetablerede Specialized Dispute Resolution-afdeling.

Specialized Dispute Resolution-afdelingen består af højt specialiserede procedureadvokater og har særligt fokus på håndtering af kontorets rets- og voldgiftssager, særligt i kommercielle forhold.

Advokat Jeppe Reipurth udtaler:

Vi er utrolig glade for Frederiks tiltræden og ser frem til samarbejdet. Med Frederik får vi en ambitiøs og specialiseret partner, som skal være med til at udbygge og videreudvikle kontorets allerede markante markedsposition inden for rets- og voldgiftssager i vores nyetablerede Specialized Dispute Resolution-afdeling. Etableringen af en selvstændig afdeling ændrer ikke på vores tilgang til tvisteløsning, men vi synliggør Skau Reipurths fokus på området i endnu højere grad.

Frederik har møderet for Højesteret, og han er specialiseret i at føre rets- og voldgiftssager, herunder tvister vedrørende IP, ledelsesansvar og værdipapirinvesteringer samt tvister om virksomhedsrelaterede strafferetlige forhold.

I de seneste 14 år har Frederik endvidere, hos hhv. Gorrissen Federspiel og Horten, været involveret i nogle af de mest komplekse sager inden for sit felt.

Kontakt

Frederik Kromann Jespersen

Frederik Kromann Jespersen

Advokat (H), LL.M., partner

Jeppe Reipurth

Jeppe Reipurth

Advokat (L), partner