Indsigt

Strejke og lockout i byggeriet

20.04.18

2018-forhandlingerne om en ny overenskomst på det offentlige område har medført et varsel om strejke og lockout. I den anledning er det væsentligt at kende reglerne om strejke og lockout på igangværende byggerier.

Potentielle konsekvenser ved strejke og lockout
Konsekvenserne af strejke og/eller lockout kan være uoverskuelige. På det konkrete byggeri kan det betyde, at beslutninger ikke kan føres ud i livet, og at byggeriet derfor går i stå med store tidsmæssige og økonomiske konsekvenser for alle byggeriets parter.

Øgede udgifter til forlænget byggepladsdrift, uudnyttede kapacitetsomkostninger, ændret byggerytme, forlænget garantiprovision og adskillige andre omkostninger, vil eksempelvis kunne ramme entreprenøren.

Bygherren kan have øget omkostninger til forsinket rådighed over byggeriet, som kan medføre lejetab, forlængelse af byggelån og tilsvarende udgifter.

Selvom byggeriet ikke umiddelbart synes berørt af en strejke og/eller lockout, kan det stadig have indvirkning på byggeriet. Eksempelvis kan den nødvendige myndighedsbehandling blive umuliggjort, og der kan indtræde sympatistrejker og blokader, som hindrer arbejdet på byggeriet.

Spørgsmålet bliver derfor: Hvem skal bære de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser i forbindelse med strejke og/eller lockout?

Entreprenørens rettigheder
Af AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3 fremgår det, at entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse i tilfælde af strejke og/eller lockout, når forholdet opstår uden entreprenørens skyld, og entreprenøren ikke er herre over forholdet.

Strejke og lockout sidestilles med force majeure-situationer. Force majeure er betegnet ved udefrakommende omstændigheder, som parterne ikke kan afværge.

Entreprenøren har derfor ikke krav på ekstra tid i det tilfælde, at strejke skyldes entreprenørens eget overenskomstbrud.

Af AB 92 § 27, stk. 3 fremgår det, at entreprenøren hverken har ret til erstatning, godtgørelse eller anden økonomisk kompensation i tilfælde af strejke og/eller lockout.

Konsekvensen er, at entreprenøren selv skal afholde alle omkostninger til forlænget byggepladsdrift, kapacitetsomkostninger og tilsvarende, som skyldes en strejke og/eller lockout, og entreprenøren alene kan gøre et tidskrav gældende.

Bygherrens rettigheder
Rammes bygherren af strejke og/eller lockout, har bygherren, ligesom entreprenøren, ret til tidsristforlængelse. Retten til tidsfristsforlængelse fremgår direkte af AB 92 § 26, stk. 1.

Bygherren kan tilsvarende ikke få dækket eventuelle omkostninger forbundet med strejke og/eller lockout, jf. AB 92 § 25.

Entreprenøren er ikke forpligtet til at forcere arbejdet uden betaling.

Reglernes betydning
Tidsfristforlængelsen vil som udgangspunkt have samme længde som strejkeperioden – en strejke på 14 dage, giver en tidsfristforlængelse på 14 dage.

Der kan imidlertid være forhold som bevirker, at der indrømmes en længere tidsfristforlængelse end den aktuelle strejke- og/eller lockoutperiode.

I en afgørelse fra 1986 (U.1986.168 H) blev fristen forlænget yderligere grundet problemer med fremskaffelsen af mursten fra en strejkeramt underleverandør. Det blev tillagt særlig betydning, at der ikke var samme fremdrift ved opstarten efter strejkens ophør som på tidspunktet for strejkens begyndelse.

Efter omstændighederne har det derfor betydning, om der efter en strejke og/eller lockout kan laves en lodret opstart svarende til inden strejken og/eller lockouten.

Det er en betingelse, at strejke og/eller lockout har medført en konkret forsinkelse. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at en strejke og/eller lockout er egnet til at medføre en forsinkelse. Der skal være opstået en faktisk forsinkelse grundet strejken og/eller lockouten.

Både entreprenøren og bygherren er dog forpligtet til at søge forsinkelse undgået eller begrænset ved rimelige dispositioner. Ved rimelige dispositioner forstås eksempelvis fremrykning/omdisponering af et arbejde.

Begge parter er forpligtet til snarest muligt at underrette den anden part om, at denne anser sig berettiget til tidsfristforlængelse.

Skau Reipurth rådgiver på specialistniveau om alle emner inden for entrepriseret og beskæftiger elleve jurister i entrepriseretsafdelingen. Eventuelle spørgsmål til ovenstående kan rettes til advokat Jeppe Reipurth (jre@skaureipurth.com) eller advokat Christian B. Prophet-Rannow (cpr@skaureipurth.com).

Kontakt

Jeppe Reipurth

Jeppe Reipurth

Advokat (L), partner

Christian B. Prophet-Rannow

Christian B. Prophet-Rannow

Advokat (L), partner