Tid til registrering af medarbejderes arbejdstid

08.11.23

Beskæftigelsesministeriet har netop fremsat et lovforslag, der skal ændre den nationale gennemførelse af det EU-retlige arbejdstidsdirektiv. Lovforslaget indeholder to hovedelementer – nemlig at der fremover stilles krav om registrering af hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid, mens der samtidig åbnes for muligheden for at fravige den såkaldte 48-timers regel, der bestemmer, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer ugentligt i gennemsnit over en referenceperiode på fire måneder.

Baggrunden for lovforslaget
Siden arbejdstidsdirektivets vedtagelse i 2003 har EU-Domstolen i en række efterfølgende afgørelser taget stilling til, hvordan direktivets bestemmelser konkret skal fortolkes. Blandt andet har EU-Domstolen i den såkaldte Deutsche Bank-sag fra 2019 fastslået, at arbejdstidsdirektivet indeholder krav om, at lønmodtageres daglige arbejdstid måles og registreres, så det kan sikres, at bestemmelser om hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid overholdes.

Krav om tidsregistrering
I forlængelse af EU-Domstolens afgørelser foreslår det netop fremsatte lovforslag, at danske arbejdsgivere fremover skal indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem”, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder.

Lovforslaget giver ikke nærmere retningslinjer for, hvordan arbejdsgivere skal indrette sådant tidsregistreringssystem. Der er derfor overladt en høj grad af metodefrihed i forhold til, hvordan den enkelte arbejdsgiver vil opfylde det nye lovkrav.

Undtagelse fra 48-timers reglen m.v. for selvtilrettelæggere
Lønmodtagere skal ifølge lovforslaget kunne undtages fra arbejdstidsbegrænsningen i 48-timers reglen og reglen om ret til daglig pause, hvis længden af deres arbejdstid som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller hvis lønmodtageren fastsætter sin egen arbejdstid og i øvrigt kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige funktioner. Yderligere er det et krav, at undtagelse fra reglen fremgår af medarbejderens ansættelseskontrakt. Det må forventes at anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse er begrænset.

Aftale om ”opt-out” fra 48-timers reglen
Lovforslaget åbner også op for, at det bliver muligt for medarbejdere og arbejdsgivere at indgå individuel aftale om, at fravige 48-timers reglen, selvom medarbejderen ikke opfylder ovenfornævnte betingelser.

For at indgå individuel aftale om fravigelse af 48 timers-reglen skal en række betingelser være opfyldt. Konkret skal der være indgået en aftale mellem de mest repræsentative parter på arbejdsmarkedet om, at der på et overenskomstområde kan indgås individuelle aftaler om at fravige 48-timers reglen (som udgangspunkt ikke mere end 60 timer om ugen over et gennemsnit på fire måneder).  Undtagelsen kan endvidere alene anvendes over for medarbejdere, der er omfattet af overenskomstbestemmelser om rådighedsvagter, herunder lokalaftaler herom, og som udfører samfundskritiske funktioner inden for et bestemt område, der er nærmere opregnet i direktivet.

Medarbejderen skal til enhver tid med rimeligt varsel kunne trække samtykket til forøgelse af arbejdstiden tilbage.

Lovens ikrafttræden
Det fremsatte lovforslag foreslår, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2024.