Whistleblowerlov vedtaget

08.07.21

Justitsministeriet fremsatte i april 2021 et nyt forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere. Lovforslaget, som netop er vedtaget, har til hensigt at gøre det lettere at afdække alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, såsom sexchikane på arbejdspladsen, uden at whistleblowere skal frygte ansættelsesmæssige repressalier som følge af indberetningen.

Loven forpligter alle offentlige og private arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere at etablere interne whistleblowerordninger. Pligten til at oprette en whistleblowerordning for offentlige myndigheder og private arbejdsgivere med mere end 249 ansatte træder i kraft den 17. december 2021, hvorimod private arbejdsgivere med mellem 50-249 ansatte har yderligere to år til at oprette en ordning.

Hvilke forhold kan indberettes?
Det skal være muligt at indberette alvorlige overtrædelser af EU-retsakter, såvel som nationale retsakter og ”øvrige alvorlige forhold” i whistleblowerordningen. For at der er tale om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold, skal forholdet være af offentlighedens interesse.

Ifølge lovforslagets bemærkninger vil ”øvrige alvorlige forhold” bl.a. omfatte ”seksuel chikane eller andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane”.

Derimod vil indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold og almindelige konflikter på arbejdspladsen som udgangspunkt være undtaget lovens anvendelsesområde.

Pligten til at etablere en whistleblowerordning
Arbejdsgivere med mere end 50 medarbejdere skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor medarbejdere kan indberette overtrædelser. Arbejdsgivere forpligtes til at udpege én eller flere upartiske personer i en whistleblowerenhed. Enheden skal håndtere og følge op på indberetningerne, herunder bekræfte modtagelsen af indberetningen inden for syv dage samt give feedback til whistlebloweren hurtigst muligt, og ikke senere end tre måneder efter modtagelsen. Whistlebloweren har krav på at modtage oplysninger om opfølgningen på indberetningen samt begrundelsen herfor.

Opgaverne kan også varetages af tredjeparter, f.eks. advokater, såfremt de lever op til lovens krav om upartiskhed. Whistleblowerordningen skal udformes, etableres og drives på en måde, der sikrer fortrolighed vedrørende identiteten på whistlebloweren og enhver anden person, som måtte være nævnt i indberetningen. Arbejdsgivere kan også vælge at etablere en ”koncernfælles” whistleblowerordning.

Med lovforslaget etableres også en ekstern uafhængig whistleblowerordning hos Datatilsynet. Denne ordning har bl.a. betydning for mindre arbejdspladser, hvor der grundet størrelsen ikke etableres en intern whistleblowerordning. Også Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste skal oprette en uafhængig og selvstændig whistleblowerordning.

Stærk beskyttelse af whistlebloweren
Ifølge lovforslaget skal whistleblowerens identitet holdes fortrolig, og whistlebloweren må ikke blive mødt af repressalier som følge af indberetningen. Beskyttelsen forudsætter dog, at whistlebloweren er i god tro om korrektheden af de indberettede oplysninger på tidspunktet for indberetningen.

Hvis whistlebloweren alligevel bliver udsat for repressalier, vil whistlebloweren have ret til godtgørelse. Godtgørelsesniveaet fastlægges i overensstemmelse med godtgørelsesniveauet i Ligebehandlingsloven, og det kan medføre en godtgørelse svarende til op til 12 måneders løn afhængig af whistleblowerens anciennitet og grovheden af repressalierne. Såfremt whistlebloweren er blevet afskediget, kan whistlebloweren efter omstændighederne desuden have krav på genansættelse. Lovforslaget foreskriver, at der vil gælde en omvendt bevisbyrde i sager, hvor en whistleblower udsættes for en ulempe efter at have foretaget en indberetning. Det betyder, at arbejdsgiver må bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier som følge af indberetningen.

Overtrædelse af visse af lovforslagets bestemmelser kan desuden sanktioneres med bøde. Dette er bl.a. tilfældet, hvis en person forsætligt eller groft uagtsomt overtræder tavshedspligten, eller såfremt whistlebloweren i ond tro indberetter urigtige oplysninger. Også arbejdsgivere, som forsømmer sine forpligtelser efter loven, kan ifalde bødestraf. Loven indeholder desuden hjemmel til, at også juridiske personer kan ifalde et strafansvar.

Skau Reipurth kan bistå med whistleblowerordning
Skau Reipurth kan bistå virksomheder, foreninger, mfl. med etablering og administration af whistleblowerordninger, uanset om ønsket er, at ordningen administreres internt eller helt at overlade administrationen til os som uvildig tredjepart.

I forlængelse heraf tilbyder vi etablering af en sikker og tillidsvækkende whistleblowerordning i samarbejde med vores samarbejdspartner, Got Ethics, som i løbet af de seneste år har markeret sig som den ledende nordiske leverandør af løsninger på dette område.

Vores whistleblowerordning inkluderer udarbejdelse af udkast til de nødvendige juridiske dokumenter. Vi bistår også med visitering og opfølgning på indberetninger, ligesom vi kan stå for al kontakt til whistleblowere og hjælpe med at gennemføre eventuelle nødvendige tiltag. I tilfælde af spørgsmål til de nye regler, tilbyder vi selvfølgelig også vores rådgivning.

Med en whistleblowerordning fra Skau Reipurth tilbydes alle virksomheder, foreninger, mfl. en tillidsvækkende og sikker løsning og dermed en unik mulighed for trygt at kunne overlade arbejdet med ordningen til os.