Karriere

Erfaren advokatsekretær søges til Entreprise- og Udbudsret

Er du grundig, detaljeorienteret og skarp? Trives du i et dynamisk og ambitiøst miljø, hvor dine kompetencer virkelig kommer i spil? Er du en teamplayer, der elsker selvstændige opgaver og samtidig vil være en del af et engageret team på 50 dedikerede kolleger? Så er det dig, vi søger!

Om stillingen

Hos Skau Reipurth vil du få en bred vifte af arbejdsopgaver. Du vil sammen med to andre advokatsekretærer bistå vores højt specialiserede Entreprise og Udbudsrets team, og dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Bistand i rets- og voldgiftssager og alternative tvistløsningsprocesser, herunder dokumenthåndtering, korrekturlæsning, udarbejdelse af ekstrakter, korrespondance med domstolene og voldgiftsretter mv.,
  • Kalenderstyring, journalisering, og løbende praktiske opgaver som kopiering og sagsoprettelse,
  • Fakturering og debitoropfølgning,
  • Interne præsentationer og undervisning af kollegaer (når lysten og erfaringen er til det).

Din arbejdsdage vil være alsidige og sjældent ens, hvilket kræver struktur, fleksibilitet og evne til at håndtere frister og uforudsete opgaver.

Din profil

Vi søger en erfaren og imødekommende advokatsekretær, der:

  • Har solid erfaring med retssagsbehandling via minretssag.dk,
  • Er dygtig til korrekturlæsning på både dansk og engelsk,
  • Har flair for IT og er fortrolig med Office-pakken, Adobe og gerne Unik Advosys,
  • Er en fleksibel teamplayer med et positivt sind,
  • Deler vores værdier om faglighed, dedikation og resultatorientering.

Det vi tilbyder

Hos os får du mulighed for at blive en del af et unikt hus, hvor vi kombinerer højt fagligt niveau med en stærk samarbejdskultur. Vi tilbyder:

  • Grundig oplæring og mulighed for både faglig og personlig udvikling,
  • En uformel og humoristisk omgangstone med åben-dør-politik,
  • En social arbejdsplads med masser af team- og firmaarrangementer,
  • Konkurrencedygtig løn- og vilkårspakke, sundhedsforsikring, fitnessrum, fælles morgenmad og frokostordning.

Kontakt

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Advisor Kira Strandqvist (kis@skaureipurth.com).

Vi behandler ansøgninger løbende og fortroligt, indtil den rette kandidat er ansat. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!