Social ansvarlighed
I Skau Reipurth tager vi altid samfundsansvar. Denne tilgang kommer til udtryk i forskellige sammenhænge – både internt og eksternt.
Vi dyrker en kultur, hvor vi giver hinanden den nødvendige plads til at engagere os i non-profit-sager, som kan hjælpe andre, når det er vigtigt.
Vi engagerer os samtidig i diverse organisationer og har iværksat en række initiativer, der støtter ”det gode formål”.
Det støtter vi
Gadejuristen
Skau Reipurth har i 2023 indledt et samarbejde med Gadejuristen – en nonprofitorganisation drevet af donationer, engagement og statstilskud fra finansloven. Gadejuristen yder gratis udgående retshjælp til udsatte borgere, hvilket sikrer, at de får den bistand, de har ret til. Gadejuristens erfaringer viser, at deres arbejde er med til at motivere de udsatte borger, så de får en mere meningsfyldt tilværelse.
Skau Reipurth bistår med donationer til konkrete formål og yder inden for nærmere aftalte rammer gratis juridisk retshjælp. Derudover sender vi med jævne mellemrum en af vores medarbejdere ”på gaden” – sammen med Gadejuristen – med henblik på bl.a. at bistå de udsatte borgere med at kende deres rettigheder.
Læs mere om Gadejuristen her.
Læs vores nyheder om samarbejdet med Gadejuristen nedenfor:
- FN’s Internationale Dag for Bekæmpelse af Fattigdom
- Gadejuristen og Skau Reipurth-medarbejdere på gadetur
- Gadejuristen og Marie von Sichlau på gadetur
Next Generation Legat
Skau Reipurths Next Generation Legat er en anerkendelse af unge og dedikerede personer, der allerede tidligt i deres karriere har udmærket sig inden for deres fagområde, og som følge af deres høje faglighed, viljestyrke og ambitionsniveau har skabt opsigtsvækkende resultater i en ung alder.
Next Generation Legatet tildeles personer på tværs af brancher – fx til en person, et hold eller en forening. Kriteriet er, at legatmodtageren er under 30 år, er i begyndelsen af sin karriere, og afspejler faglighed, dedikation og resultater. Altid.
Læs om Next Generation Legatet her
FAIR Danmark
Vi har i en årrække samarbejdet med FAIR Danmark – en frivilligt drevet organisation, der arbejder mod at fjerne den digitale kløft mellem industri- og udviklingslande ved at udstyre skoler i fattige områder med komplette it-løsninger, der medvirker til at højne udbyttet af undervisningen.
Hver gang vi har it-udstyr, der er forældet eller slidt op i forhold til de krav og standarder, vi har i Skau Reipurth, donerer vi derfor udstyret til FAIR Danmark, som herefter distribuerer det til forskellige formål.
2021
I 2021 donerede vi 31 computere og en projektor til velgørenhedsorganisationen Stella Charity.
Computerne blev doneret til ”Cristo Rey”-skolen, der huser 110 elever i alderen 5-16 år. De lever alle i fattigdom og kommer fra den laveste sociale klasse i Colombia. Computerne er skolens nyeste og bedste it-udstyr nogensinde og vil blive brugt til at højne børnenes uddannelse, og særligt til at forebygge ”teenage pregnancy”. Læs mere her
2020
I 2020 donerede vi 20 computere og en række skærme til et af verdens fattigste lande, Malawi, hvor de gik til en skole og var medvirkende til at højne børnenes uddannelse.
Donationer af it-udstyr vil med tiden medvirke til, at eleverne i højere grad får kendskab til informationsteknologien, der er en grundlæggende forudsætning for udviklingen inden for demokrati, uddannelse og sundhed.