Vores historie
Skau Reipurth blev grundlagt den 1. maj 2011 af bl.a. Peter Skau-Andersen og Jeppe Reipurth under navnet Skau Reipurth Baltzer Liebach. Det specialiserede erhvervskontor var dengang beliggende i Dronningens Tværgade i København K.
Kontoret blev funderet på værdierne “Faglighed, dedikation og resultater”. Disse værdier er fortsat det bærende værdigrundlag.
Som følge af optagelsen af flere nye partnere blev kontorets navn i 2012 forkortet til Skau Reipurth & Partnere.
Fra 2012-2014 fokuserede virksomheden på yderligere faglig specialisering, dedikeret og resultatskabende rådgivning samt videreudvikling af internationale relationer. Der blev samtidig optaget nye partnere.
I samme periode opnåede kontoret international faglig anerkendelse og anbefalinger i både Legal 500, Chambers og IFLR1000. Anbefalingerne er siden blevet fastholdt og udbygget yderligere.
Efter en periode med kraftig vækst flyttede Skau Reipurth i 2014 til kontorets nuværende domicil i Amaliegade 37 i København K. Ejendommen blev opført i 1782 af hofbygmester C. F. Harsdorff og har gennem tiden bl.a. huset forfatter H.C. Andersen, minister J.B. Estrup, Royal Bank of Scotland og A.P. Møller-Mærsk A/S. Læs mere om domicilet her.
I perioden 2014-2017 optog Skau Reipurth en række nye partnere, der var med til at cementere positionen som et af Danmarks førende advokatkontorer inden for virksomhedens strategiske fokusområder.
Uddannelse og fastholdelse af medarbejdere har altid været et strategisk mål, som det er lykkedes at opfylde, med henblik på at fastholde kontorets faglige specialisering og videreudvikle nye strategiske fokusområder.
Skau Reipurth havde i perioden 2017-2023 succes med at tiltrække en række yderligere juridiske talenter og nye partnere, og virksomheden er i dag et veletableret advokatkontor, der råder over et af landets stærkeste hold inden for de erhvervsretlige specialer.
I 2022 blev kontorets navn forkortet til det nuværende Skau Reipurth.